Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 24. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 9 til L 169 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 9:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. maj 2016 fra Maryam Zade, jf. L
169 - bilag 15.(internt)
Svar:
Hvis det fremsatte lovforslag L 169 med de stillede ændringsforslag vedtages,
betyder det, at et en udlænding med opholdstilladelse efter greencardordningen,
der i perioden fra den 10. juni 2016 og indtil den 10. juni 2018 søger om forlæn-
gelse af opholdstilladelsen, vil få opholdstilladelsen forlænget, hvis de hidtidige
betingelser for dette er opfyldt.
Udlændinge, der har opholdstilladelse efter greencardordningen på baggrund af
en ansøgning indgivet før den 1. januar 2015, er omfattet af overgangsbestem-
melsen i § 4, stk. 6, i lov nr. 1488 af 23. december 2014. Det indebærer, at den
første forlængelsesansøgning skal behandles efter de forlængelsesregler, der var
gældende før den 1. januar 2015, mens efterfølgende forlængelsesansøgninger
skal behandles efter de strammere forlængelsesregler, der trådte i kraft med virk-
ning fra den 1. januar 2015 som led i udmøntningen af aftalen om en reform af
international rekruttering fra sommeren 2014.
Forlængelsesansøgninger, der indgives den 10. juni 2018 eller senere, vil medføre
afslag.
25. maj 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 4904
79469
Side
1/2