Forsvarsudvalget 2015-16
L 167
Offentligt
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til Lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum, lov om
beskyttelse af havmiljøet og lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler
(Ændring af sammensætningen af beredskabskommissioner, hjemmel til operativt
samarbejde på beredskabsområdet hen over landegrænserne, ændring af
bestemmelse om brandsyn m.v.) (L 167)
[af forsvarsministeren (Peter Christensen)]
Af
Nikolai Villumsen
(EL):
Til § 1
3)
Nr. 13
affattes således:
»13.
I
§ 18
indsættes efter stk. 1 som et nyt stykke:
»
Stk. 2.
Forsvarsministeren kan i tilfælde af større ulykker og katastrofer, herunder terror-
og krigshandlinger, pålægge kommunalbestyrelsen at indsætte det kommunale
redningsberedskab uden for eget udrykningsområde samt pålægge Beredskabsstyrelsen at
indsætte det statslige redningsberedskab og lede indsættelsen af det statslige og kommunale
redningsberedskab.««
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
[Hjemmel til at pålægge kommunalbestyrelsen at indsætte det kommunale
redningsberedskab uden for eget udrykningsområde samt pålægge Beredskabsstyrelsen at
indsætte det statslige redningsberedskab og lede indsættelsen af det statslige og kommunale
redningsberedskab]
Bemærkninger
Til nr. 3
Med lovforslagets § 1, nr. 13, tilvejebringes der hjemmel til, at forsvarsministeren i tilfælde af
større ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, kan pålægge
kommunalbestyrelsen at indsætte det kommunale redningsberedskab uden for eget
udrykningsområde.
Ifølge bemærkningerne til forslaget forventes hjemlen i praksis udmøntet ved, at
forsvarsministeren delegerer kompetencen til Beredskabsstyrelsen.
Udover at det statslige redningsberedskab i henhold til beredskabslovens § 7 skal yde
assistance til det kommunale redningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af
L 167 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at det med forslaget også bliver muligt for ministeren at pålægge beredskabsstyrelsen at bistå indsatsen i tilfælde af et stort terrorangreb eller anden katastrofe, til forsvarsministeren
karakteren eller omfanget af en ulykke eller en katastrofe, herunder krigshandlinger, findes
det hensigtsmæssigt ved nærværende ændringsforslag at præcisere, at det statslige
redningsberedskab i tilfælde af større ulykke og katastrofer, herunder terror- og
krigshandlinger, skal bistå i forbindelse med indsatsen.
Med ændringsforslaget tilvejebringes endvidere en hjemmel til, at forsvarsministeren kan
pålægge Beredskabsstyrelsen at lede indsatsen af det statslige og kommunale
redningsberedskab i tilfælde af et stort terrorangreb eller anden katastrofe.
2