Social- og Indenrigsudvalget 2015-16, Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 162 , L 163
Offentligt
1628189_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 3093
Doknr.
345202
Dato
03-05-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14.04.2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 8 til L 162 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem (MFU) Sarah Glerup (EL).
Spørgsmål nr. 8:
”Vil ministeren imødekomme ønsket fra organisationer som Børns Vilkår, Socialpæ-
dagogernes Landsforbund, FOA, Dansk Socialrådgiverforening om et klart skel mel-
lem magt og omsorg, så personalet og de anbragte børn og unge ikke ender i juridiske
gråzoner?”
Svar:
Kortlægningen af praksis for magtanvendelser over for anbragte børn og unge har
vist, at plejefamilier og personale på anbringelsesstederne er i tvivl om, hvor langt de
kan gå i udøvelsen af omsorg over for de anbragte børn og unge, og hvornår der er
tale om magtanvendelse. Tvivlen opstår især, når behovet for støtte kolliderer med
barnet eller den unges ret til selvbestemmelse.
Lovforslaget skal medvirke til at skabe klarhed over reglerne om voksenansvar over
for anbragte børn og unge. Med titlen på lovforslaget og bestemmelsen i § 3 om vok-
senansvar tydeliggøres det, at ansvaret for at varetage den daglige omsorg overgår
fra forældrene til plejefamilierne og personalet på anbringelsesstederne, når et barn
eller en ung anbringes uden for hjemmet. Det præciseres samtidig, at dette ansvar
bl.a. indebærer, at plejefamilierne og personalet, som led i varetagelsen af den dagli-
ge omsorg, kan foretage nødvendige indgreb i barnet eller den unges selvbestemmel-
sesret.
En række høringsparter, herunder Børns Vilkår, Dansk Socialrådgiverforening og So-
cialpædagogernes Landsforbund angiver i deres høringssvar, at de er uenige i beho-
vet for lovforslagets bestemmelse om kortvarig fastholdelse og bortvisning.
Andre høringsparter, såsom Danske Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgiver-
forening, Danske Regioner, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og
unge, Livsværk, de fem socialtilsyn og TABUKA har angivet i deres høringsvar, at det
bør præciseres i bemærkningerne til lovforslagets bestemmelse om kortvarig fasthol-
delse og bortvisning, hvor grænsen går i forhold til fysisk magtanvendelse.
Endelig har en anden gruppe høringsparter, bl.a. Børnesagens Fællesråd, Forældre-
LANDSforeningen og Livsværk med tilknytning fra Børn og Familier, FABU og Jysk
Børneforsorg/Fredehjem angivet i deres høringssvar, at lovforslaget imødegår den
usikkerhed, der har været om, hvor langt anbringelsesstederne kan gå i udøvelsen af
omsorg, og hvornår der er tale om magtanvendelse.
L 162 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 8: MFU spm. om imødekommelse af ønske fra organisationer som Børns Vilkår, Socialpædagogernes Landsforbund, FOA, Dansk Socialrådgiverforening om et klart skel mellem magt og omsorg, så personalet og de anbragte børn og unge ikke ender i juridiske gråzoner, til social- og indenrigsministeren
1628189_0002.png
På baggrund af ønsket fra nogle af organisationerne er der som nævnt i den samtidige
besvarelse af spørgsmål 3 efterfølgende foretaget en række præciseringer i både
lovteksten og i bemærkningerne til lovforslaget med henblik på at få bestemmelsens
formål og rækkevidde til at fremstå endnu tydeligere i forhold til magtanvendelse.
Derudover vil der – i overensstemmelse med ønske fra Dansk Socialrådgiverforening
og Socialpædagogernes Landsforbund - blive udarbejdet vejledningsmateriale, som
beskriver grænsefladen mellem retten til omsorg, herunder udstrækningen af adgan-
gen til at anvende fysisk guidning, og respekten for barnet eller den unges øvrige ret-
tigheder så udtømmende som muligt.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2