Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 3093
Doknr.
345202
Dato
03-05-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14.04.2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 5 til L 162 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem (MFU) Sarah Glerup, (EL).
Spørgsmål nr. 5:
”Mener ministeren, at øget brug af magtanvendelse fører til bedre omsorg over for
anbragte børn og unge?”
Svar:
Nej, det mener jeg ikke.
Magtanvendelsesudvalget har afdækket, at der har været betydelig tvivl om grænser-
ne for magtanvendelse.
Det har dels ført til, at der ikke er grebet ind i tilfælde, hvor der burde have været gre-
bet ind. Og det har også ført til, at der i nogle tilfælde er grebet for hårdt ind. Et meget
vigtigt formål med lovforslaget er derfor at få klarhed over rækkevidden af reglerne.
Et klart regelsæt understøtter, at personalet på anbringelsesstederne ikke overskrider
deres beføjelser eller undlader at yde den tilstrækkelige omsorg af frygt for at over-
skride deres beføjelser.
Jeg kan henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål 4, hvor af fremgår, at det
er helt afgørende, at anvendelsen af magt ikke erstatter omsorg og pædagogisk støt-
te. Magtanvendelse må kun anvendes i de situationer, hvor det er nødvendigt. Det
forudsættes således, at alle andre pædagogiske muligheder er udtømt, og der dermed
ikke er andre redskaber til at hjælpe barnet eller den unge.
Det følger af lovforslagets § 7, og de tilhørende bemærkninger om generelle princip-
per for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, at magtanven-
delse kun må ske undtagelsesvist og aldrig må erstatte omsorg og socialpædagogisk
indsats. Ligesom det fremgår, at den ansvarlige voksne, forud for enhver magtanven-
delse eller andre indgreb i et barn eller en ungs selvbestemmelsesret, skal afsøge alle
muligheder for at opnå barnet eller den unges frivillige medvirken.
Der vil blive foretaget en evaluering af de ændrede regler to år efter lovens ikrafttræ-
den med henblik på at sikre, at reglerne virker efter hensigten.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann