Folketingets Social og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 3093
Doknr.
345202
Dato
03-05-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14.04.2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 3 til L 162 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem (MFU) Sarah Glerup (EL).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil følge med i anvendelsen af ”min-
dre indgribende magtanvendelse” såsom kortvarig fastholdelse, brug af stofseler og
bortvisning, når dette ikke skal indberettes nogen steder?”
Svar:
Indledningsvis vil jeg gerne gøre opmærksom på, at lovforslaget er blevet præciseret
på en række punkter, siden det blev sendt i høring. Således betegnes ”kortvarig fast-
holdelse” og ”bortvisning” nu som ”fysisk guidning”. Dette er sket dels for at undgå
sammenblanding af begreberne og dels for at tydeliggøre forskellen på ”fysisk guid-
ning” inden for rammerne af omsorgspligten og egentlig magtanvendelse.
Af det fremsatte lovforslag fremgår det, at ansvaret for at varetage den daglige om-
sorg over for et barn eller en ung overgår fra forældrene til plejefamilierne eller til per-
sonalet på et anbringelsessted, når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet.
Personalet på anbringelsesstederne og plejefamilierne har således pligt til at yde den
nødvendige omsorg over for det anbragte barn eller den unge. Som udgangspunkt
drages omsorgen over for barnet eller den unge med den rette pædagogiske indsats.
Med lovforslagets § 3 præciseres det, at anbringelsesstederne har et ansvar, der bl.a.
indebærer, at personalet og plejefamilierne, som led i varetagelsen af den daglige
omsorg, kan foretage nødvendige indgreb i barnet eller den unges selvbestemmelses-
ret for sikre barnet eller den unges behov og interesser.
Det følger også af omsorgspligten, at barnet eller den unges basale behov i form af
følelsesmæssige-, sundheds- og hygiejne behov skal sikres. Et basalt behov kan
f.eks. være at sikre, at et barn eller en ung med handicap ikke falder ud af en kørestol
med risiko for, at den pågældende kommer til skade. Endelig skal barnet eller den
unge passe sin skolegang, have adgang til fritidsinteresser og samvær med familie og
venner.
Omsorgen over for barnet og den unge skal varetages ud fra en konkret afvejning af
barnet eller den unges grundlæggende rettigheder og under hensyntagen til vedkom-
mendes alder, modenhed og funktionsevne.
Der er allerede efter gældende ret adgang til at anvende fysisk guidning. Ved fysisk
guidning forstås, at man f.eks. kortvarigt fastholder et barn eller en ung, eller at man
lægger en arm rundt om barnet eller den unge, for at få vedkommende til at følge