Skatteudvalget 2015-16
L 16
Offentligt
1568680_0001.png
16. november 2015
J.nr. 14-3199081
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 16 - Forslag til Lov om ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskat-
ningsloven (Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 10 af 5. november 2015.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
 L 16 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/11-15 fra Danmarks Rederiforening, til skatteministeren
1568680_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. november 2015 fra Danmarks
Rederiforening, jf. L 16 - bilag 3.
Svar
Henvendelse
Danmarks Rederiforening (herefter ”rederiforeningen”) rejser følgende tre problemstil-
linger.
1) L 16 sikrer ikke udvikling og fastholdelse af dansk maritim offshore
Rederiforeningen anfører, at den foreslåede udvidelse af tonnageskatteordningen ikke er
tilstrækkelig, hvis intentionen er at sikre en fastholdelse og videreudvikling af den danske
offshore-klynge.
Hvis lovforslaget skal have en mærkbar effekt på antallet af arbejdspladser og især danske
skibe, kræver det ifølge rederiforeningen, 1) at nettolønsordningen (DIS-ordningen) ud-
vides til at omfatte de specialskibe, der med L 16 får adgang til tonnageskatteordningen,
og 2) at tonnageskatteordningen udvides yderligere, så den også kommer til at omfatte
aktiviteter vedrørende mobile borerigge og boreskibe.
Rederiforeningen henviser i den forbindelse blandt andet til PwC’s rapport
Corporate ta-
xation in the global offshore shipping industry,
der ifølge rederiforeningen udpeger Danmark til
et tredjerangsland bagved lande som Norge, Tyskland, Holland og Storbritannien.
2) L 16 bør foretage en præcisering af tonnageskattelovens destinationskrav
Det anføres, at SKAT i de senere år har anlagt en stadigt mere restriktiv fortolkning af det
såkaldte destinationskrav i tonnageskatteloven. Det gøres i den forbindelse gældende, at
SKATs fortolkning både er i strid med den politiske ambition om at sikre gode ramme-
vilkår for søfarten og med EU’s maritime statsstøtteretningslinjer.
Rederiforeningen peger i den forbindelse på, at SKATs fortolkning er et problem i for-
hold til offshore-skibe, der sejler mandskab eller forsyninger ud til andre offshore-skibe,
der ligger ved fx en boreplatform eller en havvindmølle.
Rederiforeningen foreslår, at der i bemærkningerne i L 16 foretages en præcisering af
destinationsbegrebet.
3) L 16 skaber uklarhed i anvendelsesområdet for tonnageskatteordningen og DIS-ordningen
Det anføres, at det skaber uklarhed, når L 16 alene udvider tonnageskatteordningen, men
ikke DIS-ordningen.
Desuden foreslås det mere generelt, at de to støtteordninger udformes, så de ikke længere
baserer sig på en opregning af konkrete aktiviteter, men på en bredere, almen definition,
fx ”søfartsaktiviteter der er udsat for international konkurrence”.
Side 2 af 4
 L 16 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/11-15 fra Danmarks Rederiforening, til skatteministeren
1568680_0003.png
Hertil bemærkes
Udvikling og fastholdelse af dansk maritim offshore
Med
Aftale om en vækstpakke
og L 16 udvides tonnageskatteordningen med en række akti-
viteter, der udføres af specialskibe inden for offshore-sektoren.
Der er tale om en markant udvidelse af tonnageskatteordningen, og forslaget indebærer
en væsentlig forbedring af rederiernes konkurrenceevne på det globale marked for de
pågældende specialskibe.
Regeringen har – i forhold til den tidligere regerings L 124 – udvidet lovforslaget, så rede-
rier med aktiviteter inden for bygning mv. af olieinstallationer til søs også får mulighed
for at anvende tonnageskatteordningen for en stor del af disse aktiviteter. Regeringen har
her lyttet til den maritime sektors ønske om en sådan udvidelse.
Det indgår ikke i den politiske aftale bag lovforslaget, at DIS-ordningen skal udvides med
søfolk, der arbejder på specialskibene, eller at tonnageskatteordningen skal udvides med
mobile borerigge og boreskibe. Derfor indgår sådanne udvidelser heller ikke i L 16.
Regeringen arbejder dog generelt for at styrke den maritime sektor og er positiv i forhold
til at se nærmere på disse ønsker. Ved regeringens forslag til finansloven for 2016 har det
dog været nødvendig at foretage en skarp prioritering, og det har i den forbindelse ikke
været muligt at tilvejebringe den fornødne finansiering til sådanne udvidelser. Desuden
må det rimeligvis konstateres, at den maritime sektor i forvejen modtager betydelig stats-
lig støtte.
Til det anførte vedrørende konklusionerne i PwC’s rapport bemærkes, at rapporten er
offentliggjort i oktober 2014 og altså inden fremsættelsen af den tidligere regerings L 124
og nærværende lovforslag. PwC’s sammenligning tager derfor for Danmarks vedkom ikke
højde for de nu foreslåede udvidelser.
Præcisering af tonnageskattelovens destinationskrav
Til det anførte vedrørende SKATs fortolkning af destinationskravet kan jeg oplyse, at
SKAT naturligvis gerne deltager i et møde med rederiforeningen for nærmere at forklare
praksis og baggrunden herfor.
Det bemærkes dernæst – mere overordnet – at tonnageskatteordningen er udformet i
overensstemmelse med EU’s retningslinjer for statsstøtte til den maritime sektor. Det
gælder blandt andet det EU-retlige krav om, at statsstøtten ydes til virksomhed inden for
søtransport.
Begrebet søtransport er i EU-reglerne nærmere defineret som ”(…) befordring af passa-
gerer og gods med skib mellem en havn i en medlemsstat og en havn eller et offshore
anlæg i en anden medlemsstat”, henholdsvis som ”(…)transport af passagerer eller gods
mellem en havn i en medlemsstat og anlæg eller strukturer på denne medlemsstats konti-
nentalsokkel”. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.
Side 3 af 4
 L 16 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/11-15 fra Danmarks Rederiforening, til skatteministeren
1568680_0004.png
De EU-retlige definitioner ligger til grund ved fastlæggelsen af anvendelsesområdet for de
gældende regler i Danmark, herunder destinationskravet.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at forslaget ikke ændrer på, hvornår der efter
gældende regler er tale om transportaktiviteter mellem forskellige destinationer. Det ind-
går derfor ikke i lovforslaget at foretage en præcisering af destinationskravet.
Ved lovforslaget foreslås det, at destinationskravet ikke skal gælde for de specifikke aktivi-
teter, som tonnageskatteordningen foreslås udvidet med.
Dette fremgår blandt andet af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i tonnage-
skattelovens § 8 a, nr. 2, hvor det beskrives, at forsyningssejlads til andre skibe til søs – fx
med proviant eller bunkersolie – fremover kan omfattes af tonnageskatteordningen, da
destinationskravet netop ikke gælder sådanne aktiviteter. Der er tale om forsyningssejlads,
hvis aftageren skal anvende eller forbruge forsyningerne, og forsyningerne ikke skal
transporteres videre eller videresælges.
Europa-Kommissionen skal godkende de foreslåede ændringer, inden de kan sættes i
kraft.
Anvendelsesområdet for tonnageskatteordningen og DIS-ordningen
Det bemærkes, at L 16 udmønter
Aftale om en vækstpakke,
der indebærer en udvidelse af
tonnageskatteordningen, men ikke en samtidig udvidelse af DIS-ordningen.
Det bemærkes også, at der allerede efter de gældende regler ikke er fuldstændig symmetri
mellem anvendelsesområdet for de to ordninger. Blandt andet kan kabelskibe i dag ikke
omfattes af tonnageskatteordningen, mens de søfolk, der arbejder på skibene, godt kan
omfattes af DIS-ordningen, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der er altså ikke tale om,
at partierne bag den politiske aftale har valgt at bryde et ellers fast princip om symmetri
mellem ordningerne.
Til forslaget om at basere de to ordninger på en bredere, almen definition – fx ”søfartsak-
tiviteter, der er udsat for international konkurrence” – bemærkes, at de aktiviteter, som
tonnageskatteordningen foreslås udvidet med, er beskrevet med udgangspunkt i
Aftale om
en vækstpakke.
Begrebet ”søfartsaktiviteter, der er udsat for international konkurrence”, er i øvrigt et
meget bredt kriterium, som jeg ikke mener bør overlades til de administrative myndighe-
der at fastlægge anvendelsesområdet for.
Side 4 af 4