Grønlandsudvalget 2015-16
L 158 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat Grønlandsudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
4. maj 2016
Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 158 stillet af udvalget den 21. april
2016 efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål:
Vil ministeren medgive, at der med lovforslaget – og her tænkes særligt
på § 7, stk. 3 og § 11, stk. 2 – reelt sker en tilbageførsel af kompetence på
råstofområdet fra selvstyret til staten og hvor selvstyrets rolle nedgraderes
til at blive hørings- eller orienteringspart? I fald ministeren ikke mener,
lovforslaget er udtryk for en overdragelse af kompetence fra selvstyret til
staten bedes dette synspunkt uddybet.
Svar:
Regeringen og Naalakkersuisut indgik den 26. januar 2016 en aftale ved-
rørende de særlige udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold, der
knytter sig til udvinding og eksport af uran og andre radioaktive stoffer i
Grønland. Aftalen præciserer klart ansvarsområder og opgavefordeling
mellem danske og grønlandske myndigheder.
Det fremgår af aftalen, at udnyttelse af uran og andre radioaktive stoffer
vil ske i overensstemmelse med Kongerigets ikke-spredningsforpligtelser
i forhold til bl.a. sikkerhedskontrol og eksportkontrol. For at sikre Konge-
rigets efterlevelse af de internationale ikke-spredningsforpligtelser som
følger af FN’s Sikkerhedsråds Resolution 1540/2004 og Kongerigets
medlemskab af de fire internationale eksportkontrolregimer, Nuclear
Suppliers Group, Australien Gruppen, Wassenaar Arrangementet og Mis-
sile Technology Regime, er der endvidere indgået en fælleserklæring om
eksportkontrol mellem regeringen og Naalakkersuisut, der beskriver ar-
bejdsdelingen mellem Danmark og Grønland og de opgaver, der følger af
behovet for at varetage rigets forpligtelser vedrørende eksportkontrol med
dual-use produkter.
L 158 er den lovgivningsmæssige opfølgning på uran-aftalekomplekset,
herunder fælleserklæringen om eksportkontrol med dual-use produkter. L
158 respekterer den gældende kompetencedeling mellem Danmark og
Grønland, idet kontrol med eksport af dual-use produkter skal sikre, at
disse produkter ikke anvendes til udvikling af masseødelæggelsesvåben
mv. Eksportkontrol er dermed en del af Kongeriget Danmarks udenrigs-,
forsvars- og sikkerhedspolitik, der er rigsanliggender. Som det fremgår af
lovforslaget og i overensstemmelse med fælleserklæringen om eksport-
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk