L 157 Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsaftaler og lov om tilsyn med firmapensionskasser.

(Udvidelse af forbud mod indhentelse og anvendelse af visse helbredsmæssige oplysninger ved tegning m.v. af forsikringer og pensioner).

Af: Justitsminister Søren Pind (V)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 30-03-2016
1. behandlet / henvist til udvalg 14-04-2016
Betænkning afgivet 19-05-2016
2. behandlet/direkte til 3. behandling 24-05-2016
3. behandlet, vedtaget 26-05-2016
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Formålet med lovforslaget er at udvide det gældende forbud mod indhentelse og anvendelse af visse helbredsoplysninger ved tegning m.v. af forsikringer og pensioner, så forsikringsselskaber og pensionskasser fremover ikke må anvende helbredsoplysninger om en forsikrings- eller pensionsmodtagers slægtninge i forbindelse med tegning m.v. af henholdsvis forsikringer og pensioner.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 93 (S, DF, V, EL, Joachim B. Olsen (LA), ALT, SF, KF), imod stemte 4 (RV), hverken for eller imod stemte 7 (LA). Joachim B. Olsen stemte ved en fejl for forslaget. Radikale venstre (4 stemmer) stemte ved en fejl imod forslaget.