UDENRIGSMINISTERIET
Dato 19. 05. 2016
Spørgsmål fra Grønlandsudvalget til
udenrigsministeren af 12. maj 2016.
GRU L 155 spørgsmål 10 stillet af Karsten
Hønge (SF).
GRU L 155 spørgsmål 10:
På hvilke konkrete områder er det regeringens vurdering, at implementeringen i den foreslåede
lovgivning af de internationale forpligtelser knyttet til udvinding og salg af uranholdigt
materiale, er udtryk for et bedre og sikrere beskyttelsesniveau sammenlignet med de øvrige
uranproducerende lande?
Svar:
Lovforslag L 155 og L 158 følger uranrapportens anbefaling om, at udvinding og eksport af
uran i Grønland skal ske i overensstemmelse med rigets internationale forpligtelser og de
højeste internationale standarder.
Denne anbefaling bygger bl.a. på uranrapportens afsnit 7.2, hvor det fremgår, at
uraneksporterende lande som Canada, Australien og USA samt Det Europæiske
Atomenergifællesskab (Euratom) har udviklet en politisk praksis, der særligt tager sigte på
forholdsregler i forbindelse med eksport af nukleart materiale. Centralt for denne praksis er, at
eksport af nukleart materiale er betinget af, at der er indgået bilaterale, statslige aftaler med
modtagerlandet (modtagerstatsaftaler). En anden fælles praksis blandt uranproducerende lande
som USA, Canada og Australien er, at malm, der indeholder visse koncentrationer af uran eller
thorium er omfattet af eksportkontrol, selvom malmen ikke er omfattet af eksportkontrol-
listerne over nukleart materiale fra eksportkontrolregimet Nuclear Suppliers Group, og dermed
EU's kontrolliste for dual-use produkter underlagt eksportkontrol.
På ovennævnte baggrund foreslås det i L 155, at international overførsel af nukleart materiale
udvundet i Grønland forudsætter en bilateral modtagerstatsaftale. Det foreslås endvidere i L
158, forslag til lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse,