Skatteudvalget 2015-16
L 150
Offentligt
1634618_0001.png
18. maj 2016
J.nr. 15-1434179
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 150 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstof-
forbrugsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer og lov om spil. (Ændring af reglerne
om forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer, ændring af reglerne om udbe-
taling af eksportgodtgørelse, fastsættelse af brændstofforbruget for særlig store personbi-
ler, nedsættelse af pristillægget for ønskenummerplader m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 15 af 13. maj 2016. Spørgsmålet er stillet af Skatte-
udvalget.
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
L 150 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/5-16 fra Finans og Leasing, til skatteministeren
1634618_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. maj 2016 fra Finans og Leasing,
jf. L 150 - bilag 12.
Svar
Finans og Leasing bad mig i henvendelse af 15. april 2016 (bilag 4) blandt andet om at
overveje, hvorvidt der i § 3 b, stk. 6, bør indsættes en opsamlingsbestemmelse, der giver
mulighed for, at der kan fortages efterfølgende ændringer af ”rent operative forhold” i
leasingaftaler, der allerede er godkendt af SKAT.
Jeg svarede på denne opfordring i mit svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 6 af 15. april
2016. Jeg redegjorde i mit svar nærmere for, at jeg finder, at der i lovforslaget er fundet
den rette balance mellem på den ene side hensynet til at sikre mod omgåelse af ordningen
og på den anden side hensynet til, at der af administrative og praktiske årsager kan foreta-
ges enkelte, nærmere afgrænsede ændringer af leasingaftalerne efter SKATs godkendelse.
På den baggrund så jeg ikke grundlag for at stille yderligere forslag om at udvide adgan-
gen til at foretage efterfølgende ændringer.
Finans og Leasing har herefter i henvendelser af 4. maj 2016 (bilag 8) og 13. maj 2016
(bilag 12) opfordret til, at jeg genovervejer dette svar.
Det angives nærmere i henvendelsen af 13. maj 2016, at jeg ikke har taget stilling til Fi-
nans og Leasings forslag om, at der som et alternativ til en opsamlingsbestemmelse i § 3
b, stk. 6, kan foreslås en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter nærmere bestemmelser
om, hvilke efterfølgende ændringer af de ”rent operative forhold”, som vil kunne foreta-
ges uden krav om en fornyet godkendelse fra SKAT, kan fastsættes i en bekendtgørelse.
Det vurderes ikke hverken at mindske risikoen for, at SKATs kontrol vil blive vanskelig-
gjort eller at mindske risikoen for misbrug af ordningen, at de foreslåede regler om en
yderligere åbning af adgangen til at vedtage efterfølgende ændringer af allerede godkendte
leasingaftaler fastsættes i en bekendtgørelse frem for i loven.
Finans og Leasing ses heller ikke i øvrigt i henvendelsen af 13. maj 2016 at have fremført
nye forhold, der taler for en sådan udvidelse af lovforslaget.
Jeg finder således fortsat ikke grundlag for at foreslå en yderligere udvidelse af adgangen
til at foretage efterfølgende ændringer i de af SKAT godkendte leasingaftaler.
Side 2 af 2