Skatteudvalget 2015-16
L 15
Offentligt
1568130_0001.png
16. november 2015
J.nr. 15-1958420
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 15 - Forslag til lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov
for Grønland om visse spil og forskellige andre love (Natlukning af spillehaller med ge-
vinstgivende spilleautomater og ophævelse af reglen om nedslag i afgiften for udlodninger
m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 9. november 2015. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Martin Lidegaard (RV).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
L 15 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/11-15 fra Løvvangen Bowling Klub, til skatteministeren
1568130_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere den problemstilling, som rejses af Løvvangen Bowling
Klub, jf. L 15 – bilag 5, herunder om den fremgangsmåde, der beskrives, harmonerer
med den politiske aftale om spil fra december 2014.
Svar
Først og fremmest vil jeg understrege, at det er indehaveren af tilladelse til udbud af spil
på gevinstgivende spilleautomater i spillehaller – f.eks. Elite Gaming – der kan foretage
udlodning af midler til almennyttige foreninger og i den forbindelse få et afgiftsnedslag.
Det er den, der foretager udlodningerne, der skal sørge for, at reglerne for en sådan ud-
lodning overholdes.
Jeg kan efter skatteforvaltningsloven ikke gå ind i den konkrete sag, men i relation til
vedlagte pressemeddelelser fra Elite Gaming fremgår det, at Elite Gaming først indstille-
de udlodningerne midlertidigt og nu har valgt permanent ikke at foretage udlodninger.
Det er alene op til Elite Gaming, om de vil foretage udlodninger eller ikke efter de nugæl-
dende regler.
Med lovforslag L 15 (der bygger på den politiske aftale om spil fra december 2014), er der
forslag om, at den gældende udlodningsordning ophæves, og at der i stedet for på finans-
loven bliver afsat en pulje på 80 mio. kr. årligt til fordeling til de almennyttige foreninger i
2016 og 2017. Foreningerne skal selv søge om at få midler fra puljen.
Det bliver SKAT, som skal modtage ansøgningerne, og de nærmere regler for ordningen
fremgår af et udkast til bekendtgørelse, som for tiden er i høring. Udkastet kan findes på
http://www.hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/58803.
Det fremgår bl.a., at det er
foreninger mv., der modtog udlodninger i 2014, der kan søge om puljemidler. Det er
således ikke afgørende, om foreningen modtog udlodninger i 2015.
Side 2 af 2