Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16, Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 147 , L 148
Offentligt
1623050_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 19. april 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 15 til L 147, forslag til lov om miljøvurdering
af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) /L 148, forslag til lov om ændring af lov om
planlægning, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om anvendelse af Danmarks
undergrund, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love, stillet den 13. april 2016 af
Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 15 til L 147/L 148
”Vil ministeren uddybe, hvordan kumulative effekter inddrages?”
Svar
Såvel miljøvurderingsdirektivet som VVM-direktivet kræver, at de kumulative effekter inddrages i
miljøvurderingerne. De kumulative effekter, der skal inddrages efter direktiverne, er effekterne af
andre eksisterende og/eller godkendte planer, programmer og projekter.
For planer og programmer skal kumulative effekter inddrages ved screeningen af, om en plan eller et
program er omfattet af krav om miljøvurdering, jf. lovforslagets § 10 og bilag 3. Ved miljøvurderingen
af planer og programmer skal de kumulative effekter indgå i de vurderinger, som myndigheden
foretager af planen eller programmets miljøpåvirkninger, jf. lovforslagets § 12 og bilag 4.
For screening af et konkret projekt omfattet af bilag 2 skal kumulative effekter inddrages ved
vurderingen af, om et projekt kan medføre væsentlige indvirkninger på miljøet, jf. lovforslagets § 21 og
bilag 6. De kumulative effekter indgår således i myndighedernes vurdering af, om der skal udarbejdes
en miljøkonsekvensrapport for et projekt på bilag 2.
For projekter på bilag 1 samt bilag 2-projekter, som har en væsentlig indvirkning på miljøet gælder, at
de kumulative effekter skal inddrages i miljøkonsekvensrapporten, jf. lovforslagets § 20 og bilag 7.
Inddragelsen af kumulative effekter vil blive nærmere beskrevet i den vejledning, som vil blive
udarbejdelse i forlængelse af lovforslagets vedtagelse.
Esben Lunde Larsen
/
Camilla Brask Lentz
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk