Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 14. april 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 147, forslag til lov om miljøvurdering
af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)/L 148, forslag til lov om ændring af lov om
planlægning, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om anvendelse af Danmarks
undergrund, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love, stillet den 7. april 2016 af
Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 1 til L 147/L 148
”§ 44 i lovforslaget giver ministeren hjemmel til at fastsætte ændringer af bilag 1 og 2. Kan
ministeren redegøre nærmere for, hvordan denne hjemmel tænkes udnyttet og har ministeren
konkrete forslag hertil på nuværende tidspunkt?”
Svar
Bestemmelsen tænkes udnyttet til implementering af eventuelle ændringer som følge af ændret EU-
lovgivning samt til at gennemføre eventuelle ændringer af nationale grunde inden for direktivets
rammer. Lovforslagets bilag 1 og 2 indeholder regeringens forslag til en hensigtsmæssig udformning af
bilagene, og der er derfor ikke planer om ændringer på nuværende tidspunkt.
Esben Lunde Larsen
/
Camilla Brask Lentz
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk