Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 146
Offentligt
1630377_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. april 2016
Besvarelse af spørgsmål 10 af L 146 stillet af udvalget den 8. april
2016 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF)
Spørgsmål:
Under 1. behandlingen af L 146 blev det fremført, at der kunne opstå
mangel på revisorer, såfremt antallet af virksomheder omfattet af PIE-
definitionen øges. Hvad er ministerens kommentar til dette udsagn og er
ministeren enig i, at der vil være mangel på kvalificerede revisorer til at
revidere alle virksomheder omfattet af definition, såfremt antallet forøges
i forhold til de af lovforslaget omfattede.
Svar:
Den gældende PIE-definition omfatter flere virksomheder, end den defini-
tion der lægges op til med lovforslaget. Mig bekendt vil denne ændring i
sig selv ikke give anledning til mangel på revisorer. Udsagnet må derfor
ses i sammenhæng med de nye skærpede regler, som forordningen indfø-
rer. Det er også i den sammenhæng udsagnet blev fremført under 1. be-
handlingen.
Under 1. behandlingen bemærkede Torsten Schack Pedersen (V), at
”Jeg tror egentlig, Dansk Folkepartis ordfører nævnte, at for nogle af de
opgaver kan vi måske have at gøre med så store virksomheder, at det kan
være svært at finde selskaber nok, der kan løse dem. Og så er det jo en
dispensationsmulighed. Der er ikke generel adgang til det. Men er der nu
en særlig situation et enkelt år, er det ærgerligt, at man skal skifte revisor,
fordi man et enkelt år har brug for en større rådgivningsindsats end for 70
pct. af revisionshonoraret.”
Forordningen om specifikke krav indfører et loft på 70 pct. for, hvor stor
en andel af revisors honorar fra en revisionskunde, der må komme fra
ikke-revisionsydelser for virksomheder af interesse for offentligheden.
Der er dog tale om ekstraordinære situationer, der er forbeholdt enkeltstå-
ende tilfælde. Fx kan der opstå situationer, hvor en virksomhed pludseligt
får et ekstraordinært behov for rådgivning, fx i forbindelse med en større
omstrukturering af virksomheden. I dette tilfælde vil det ikke være muligt
for virksomheden at benytte sin faste revisor som rådgiver, da det vil in-
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
L 146 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/4-16 fra Danske Advokater, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
debære, at revisors rådgivningshonorar overstiger 70 pct. af revisionsho-
noraret, selvom det vil være naturligt at anvende revisor på grund af den-
nes indgående kendskab til virksomheden.
I sådan et tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at Erhvervsstyrelsen har
mulighed for at give en dispensation, da det for virksomheden vil være
forbundet med ekstra omkostninger at skulle finde en ny rådgiver til
håndtering af denne ekstraordinære rådgivningsopgave.
Med lovforslaget lægges der op til at udnytte optionen i forordningen, så
revisor undtagelsesvist kan fritages fra loftet på 70 pct., efter begrundet
ansøgning til Erhvervsstyrelsen, som er tilsynsmyndighed for revisorerne.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg har til hensigt at fremsætte et ændringsfor-
slag, hvori det præciseres, at dispensationsadgangen kun kan benyttes i
helt ekstraordinære situationer, og at revisor kun kan fritages fra loftet på
70 pct. i op til 1 år.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen