Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 146
Offentligt
1630370_0001.png
s
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. april 2016
Besvarelse af spørgsmål 7 af L 146 stillet af udvalget den 8. april 2016
efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF)
Spørgsmål:
Store andelsselskaber og store fondsejede virksomheder vil med lov-
forslaget blive undtaget fra definitionen af virksomheder af interesse for
offentligheden. Mener ministeren ikke, at disse virksomheder er af offent-
lig interesse?
Svar:
Direktivet definerer virksomheder af interesse for offentligheden som
børsnoterede virksomheder, kreditinstitutter og forsikringsselskaber.
Definitionen bygger på, at der for disse virksomheder er nogle helt særli-
ge forhold, som er af særlig offentlig interesse, herunder at børsnoterede
virksomheder udbyder værdipapirer (oftest aktier) til offentlig handel, at
borgere og virksomheder foretager indskud eller opsparing i kreditinsti-
tutterne eller køber forsikringer i forsikringsselskaberne.
Tyskland, UK, Nederlandene, Sverige, Irland og Estland forventes at mi-
nimumsimplementere direktivet for så vidt angår PIE-definitionen. Dan-
ske virksomheder skal ikke stilles i en dårligere konkurrencemæssig situa-
tion end deres konkurrenter i sammenlignelige lande. Derfor lægges der
med lovforslaget ikke op til, at der skal omfattes flere virksomheder af
PIE-definitionen, end hvad der følger af definitionen i direktivet.
Jeg er naturligvis enig i, at store andelsselskaber og fondsejede virksom-
heder, hvor en ikke uvæsentlig del dog er børsnoterede (bl.a. Mærsk, No-
vo, Lundbeck og Carlsberg), er af væsentlig betydning for Danmark. Man
skal imidlertid være opmærksom på, at offentlig interesse i forhold til
EU-direktivet defineres med udgangspunkt i, om der er tale om børsnote-
rede virksomheder, hvor værdipapirer (oftest aktier) udbydes til offentlig
handel, eller finansielle virksomheder, hvor der er et særligt hensyn, fordi
borgere og virksomheder foretager indskud, opsparing eller køber forsik-
ringer.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
L 146 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/4-16 fra Danske Advokater, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
Det fremgår også af lovforslaget, at der i forbindelse med det offentlige
revisortilsyn fremover skal være særligt fokus på at kontrollere kvaliteten
af revisionen i store, unoterede virksomheder.
Derudover har der siden 1. januar 1985, hvor lov om erhvervsdrivende
fonde blev vedtaget, været fastsat regler om, at der skal være en fonds-
myndighed, og at fondsmyndigheden skal føre et tilsyn med, at fondene
administreres forsvarlig i overensstemmelse med loven og fondenes ved-
tægter, hvilket vil sige, at fondsmyndigheden skal føre et legalitetstilsyn.
Der henvises til svaret på spørgsmål 28 af L 146 for yderligere informati-
on herom.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen