Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 146
Offentligt
1623882_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
20. april 2016
Besvarelse af spørgsmål 47 af L 146 stillet af udvalget den 13. april
2016 efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor det er formålstjenligt at indføre dis-
pensationsmuligheder for 70% reglen, når et nyt studie fra SDU peger på,
at ekspertbrugere af revision mener, at grænsen for anden rådgivning burde
ligge omkring 40%?
Svar:
Forordningen om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af
interesse for offentligheden (PIE virksomheder) indfører et loft på 70 pct.
Forordningen har direkte retskraft i Danmark. Forordningen indeholder
dog en option, som giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte græn-
sen lavere end de 70 pct. Såfremt man udnytter denne option vil danske
virksomheder blive stillet i en dårligere konkurrencemæssig situation end
deres direkte konkurrenter i andre EU-lande. Ifølge oplysninger fra Den
Europæiske Revisorforening er det kun Portugal og måske Polen, som na-
tionalt vil fastsætte en lavere grænse end 70 pct..
Med lovforslaget vil Erhvervsstyrelsen som tilsynsmyndighed for reviso-
rerne efter en begrundet ansøgning fra revisor undtagelsesvist kunne fritage
fra loftet på 70 pct.
Der er tale om en undtagelsesbestemmelse, der er forbeholdt enkeltstående
tilfælde, f.eks. hvor revisors manglende deltagelse i udførelsen af en op-
gave ellers ville medføre væsentlig skade for virksomheden.
Baggrunden for at give Erhvervsstyrelsen denne adgang har været at sikre,
at en virksomhed som følge af enkeltstående helt ekstraordinære ikke-for-
udsete omstændigheder ikke skulle komme i en situation, hvor den ikke
kan leve op til en lovmæssig forpligtelse eller være at være i risiko for at
lide betydelig skade.
F.eks. kan der opstå situationer, hvor en virksomhed pludseligt får et eks-
traordinært behov for rådgivning, f.eks. i forbindelse med en større om-
strukturering af virksomheden. I dette tilfælde vil det ikke være muligt for
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
L 146 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om, hvorfor det er formålstjenligt at indføre dispensationsmuligheder for 70% reglen, når et nyt studie fra SDU peger på, at ekspertbrugere af revision mener, at grænsen for anden rådgivning burde ligge omkring 40%, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
virksomheden at benytte sin faste revisor som rådgiver, da det vil indebære,
at revisors rådgivningshonorar overstiger 70 pct. af revisionshonoraret. I
sådan et tilfælde har det været vurderet, at det kan være hensigtsmæssigt,
at Erhvervsstyrelsen har mulighed for at udstede en dispensation, da det for
virksomheden vil være forbundet med ekstra omkostninger at skulle finde
en ny rådgiver til håndtering af denne ekstraordinære problemstilling.
Jeg henviser endvidere til det af regeringen fremsatte ændringsforslag, hvor
dispensationsmuligheden er præciseret og begrænses til 1 år.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen