Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. april 2016
Besvarelse af spørgsmål 40 af L 146 stillet af udvalget den 8. april
2016 efter ønske fra Mette Reissmann (S)
Spørgsmål:
Vil ministeren medgive, at de andelsejede virksomheder Arla Food og
Danish Crown har en meget stor samfundsmæssig betydning, jf. at Arla
Food havde en omsætning på 76,5 mia. kr. i 2015, 19.000 medarbejdere,
35 mia. kr. i forpligtelser og mere end 12.000 andelshavere og Danish
Crown havde en omsætning på 60 mia. kr. i 2014/2015, 26.000 medarbej-
dere, 19,6 mia. kr. i forpligtelser og mere end 8.000 andelshavere, men at
de med regeringens lovforslag ikke længere anses for virksomheder af
interesse for offentligheden?
Svar:
Danske virksomheder skal ikke stilles i en dårligere konkurrencemæssig
situation end deres konkurrenter i sammenlignelige lande. Derfor indebæ-
rer lovforslaget, at der ikke omfattes flere virksomheder af PIE-
definitionen, end hvad der følger af definitionen i direktivet. Tyskland,
UK, Nederlandene, Sverige, Irland og Estland forventes at minimumsim-
plementere direktivet for så vidt angår PIE-definitionen.
Direktivets definition bygger på, at der for børsnoterede virksomheder,
kreditinstitutter og forsikringsselskaber er nogle helt særlige forhold, som
er af særlig offentlig interesse, herunder at børsnoterede virksomheder
udbyder værdipapirer (oftest aktier) til offentlig handel, at borgere og
virksomheder foretager indskud eller opsparing i kreditinstitutterne eller
køber forsikringer i forsikringsselskaberne.
Der kan derfor ikke sættes lighedstegn mellem hvilke virksomheder, der
ifølge direktivet defineres som virksomheder af interesse for offentlighe-
den (PIE-virksomheder), og hvilke virksomheder som på baggrund af
spørgerens parametre har samfundsmæssig betydning.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen