Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. april 2016
Besvarelse af spørgsmål 34 af L 146 stillet af udvalget den 8. april
2016 efter ønske fra Mette Reissmann (S)
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvorfor det i 2003 blev fundet hensigtsmæssigt, at
virksomheder af en vis størrelse målt på antal ansatte, balance og omsæt-
ning skulle omfattes af revisorlovens § 21, stk. 3, nr. 5, som følge af deres
samfundsmæssige betydning, når de samme virksomheder med lovforsla-
get ikke defineres som virksomheder af interesse for offentligheden?
Svar:
Folketinget vedtog i 2003, at virksomheder af en vis størrelse målt på
antal ansatte, balance og omsætning skulle omfattes af definitionen af
virksomheder af interesse for offentligheden (PIE-virksomheder). Inklu-
dering af disse virksomheder var ikke et krav i henhold til EU direktivet,
men et nationalt tilvalg.
Direktivet definerer virksomheder af interesse for offentligheden som
børsnoterede virksomheder, kreditinstitutter og forsikringsselskaber.
Definitionen bygger på, at der for disse virksomheder er nogle helt særli-
ge forhold, som er af særlig offentlig interesse, herunder at børsnoterede
virksomheder udbyder værdipapirer (oftest aktier) til offentlig handel, at
borgere og virksomheder foretager indskud eller opsparing i kreditinsti-
tutterne eller køber forsikringer i forsikringsselskaberne.
Som følge af de nye EU-regler sker der en betydelig udvidelse af de for-
pligtelser, der vil gælde ved revision af PIE-virksomheder. Hvis en virk-
somhed omfattes af direktivets definition af PIE-virksomheder, gælder
hele forordningen for den pågældende virksomhed. Det er ikke muligt ved
national lov at begrænse, hvilke af forordningens bestemmelser, der fin-
der anvendelse. Forordningens krav medfører væsentlige byrder for de
virksomheder, der defineres som PIE-virksomheder.
Andre nordeuropæiske lande som Tyskland, UK, Nederlandene, Sverige,
Irland og Estland forventes at minimumsimplementere direktivet for så
vidt angår PIE-definitionen. Danske virksomheder skal ikke stilles i en
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk