L 146 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om, hvorfor det i 2003 blev fundet hensigtsmæssigt, at virksomheder af en vis størrelse målt på antal ansatte, balance og omsætning skulle omfattes af revisorlovens § 21, stk. 3, nr. 5, som følge af deres samfundsmæssige betydning, til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 146
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTEREN

18. april 2016

Besvarelse af spørgsmål 34 af L 146 stillet af udvalget den 8. april

2016 efter ønske fra Mette Reissmann (S)

Spørgsmål:

Vil ministeren oplyse, hvorfor det i 2003 blev fundet hensigtsmæssigt, at

virksomheder af en vis størrelse målt på antal ansatte, balance og omsæt-

ning skulle omfattes af revisorlovens § 21, stk. 3, nr. 5, som følge af deres

samfundsmæssige betydning, når de samme virksomheder med lovforsla-

get ikke defineres som virksomheder af interesse for offentligheden?

Svar:

Folketinget vedtog i 2003, at virksomheder af en vis størrelse målt på

antal ansatte, balance og omsætning skulle omfattes af definitionen af

virksomheder af interesse for offentligheden (PIE-virksomheder). Inklu-

dering af disse virksomheder var ikke et krav i henhold til EU direktivet,

men et nationalt tilvalg.

Direktivet definerer virksomheder af interesse for offentligheden som

børsnoterede virksomheder, kreditinstitutter og forsikringsselskaber.

Definitionen bygger på, at der for disse virksomheder er nogle helt særli-

ge forhold, som er af særlig offentlig interesse, herunder at børsnoterede

virksomheder udbyder værdipapirer (oftest aktier) til offentlig handel, at

borgere og virksomheder foretager indskud eller opsparing i kreditinsti-

tutterne eller køber forsikringer i forsikringsselskaberne.

Som følge af de nye EU-regler sker der en betydelig udvidelse af de for-

pligtelser, der vil gælde ved revision af PIE-virksomheder. Hvis en virk-

somhed omfattes af direktivets definition af PIE-virksomheder, gælder

hele forordningen for den pågældende virksomhed. Det er ikke muligt ved

national lov at begrænse, hvilke af forordningens bestemmelser, der fin-

der anvendelse. Forordningens krav medfører væsentlige byrder for de

virksomheder, der defineres som PIE-virksomheder.

Andre nordeuropæiske lande som Tyskland, UK, Nederlandene, Sverige,

Irland og Estland forventes at minimumsimplementere direktivet for så

vidt angår PIE-definitionen. Danske virksomheder skal ikke stilles i en

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.evm.dk

L 146 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om, hvorfor det i 2003 blev fundet hensigtsmæssigt, at virksomheder af en vis størrelse målt på antal ansatte, balance og omsætning skulle omfattes af revisorlovens § 21, stk. 3, nr. 5, som følge af deres samfundsmæssige betydning, til erhvervs- og vækstministeren

2/2

dårligere konkurrencemæssig situation end deres konkurrenter i sammen-

lignelige lande. Det foreslås derfor med lovforslaget, at der ikke omfattes

flere virksomheder af PIE-definitionen end hvad der følger af definitionen

i direktivet.

Hertil kommer, at nye regnskabsregler har medført øget gennemsigtighed

i virksomhedernes regnskaber, uanset om det er PIE virksomheder. For

eksempel er store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D i

medfør af årsregnskabslovens § 96, stk. 2, forpligtet til at oplyse om det

samlede honorar til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige

revision samt specificere beløbet i honorar vedrørende henholdsvis lov-

pligtig revision, opgaver der medfører afgivelse af andre erklæringer med

sikkerhed, skatterådgivning samt honorarer for andre ydelser.

Endvidere medfører en række af de ændringer, som er blevet indført med

den nye lov om erhvervsdrivende fonde, at der er større gennemsigtighed

i de erhvervsdrivende fondes forhold, herunder at fondenes årsregnskaber

fremover indeholder flere oplysninger, som giver mere åbenhed om fon-

denes og ledelsens forhold, samt at der er en forbedret gennemsigtighed i

fondenes uddelingspolitik, herunder at fondenes uddelinger opdeles i ho-

vedkategorier.

Der er således siden 2003 foretaget en række ændringer, der gør det rele-

vant at begrænse definitionen af PIE-virksomheder i lovforslaget set i

forhold til definitionen, som den blev fastsat i 2003. Det gælder ikke

mindst i forhold til de store unoterede og ofte fondsejede virksomheder.

Med venlig hilsen

Troels Lund Poulsen