Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. april 2016
Besvarelse af spørgsmål 27 af L 146 stillet af udvalget den 8. april
2016
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at de store danske virksomheder skal offentlig-
gøre tal for hvor meget rådgivning revisor yder, således at offentligheden
altid kan følge med, uanset om virksomheden er omfattet af PIE-
definitionen eller ej?
Svar:
Jeg kan bekræfte, at store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og
D i medfør af årsregnskabslovens § 96, stk. 2, er forpligtet til at oplyse
om det samlede honorar til den revisionsvirksomhed, der udfører den lov-
pligtige revision samt specificere beløbet i honorar vedrørende henholds-
vis lovpligtig revision, opgaver der medfører afgivelse af andre erklærin-
ger med sikkerhed, skatterådgivning samt honorarer for andre ydelser.
Det er honoraret til den eller de revisionsvirksomheder, der udfører den
lovpligtige revision, og til disses eventuelle dattervirksomheder, der er
omfattet.
Store virksomheder i regnskabsklasse C kan undlade at give oplysning
om honorar til revisor i sit eget årsregnskab, hvis virksomheden indgår i
et koncernregnskab, hvor oplysningen gives for koncernen som helhed.
Koncernregnskabet skal dog være aflagt af en modervirksomhed, der hø-
rer under lovgivningen i et EU/EØS-land.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen