Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 140
Offentligt
1619284_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
11. april 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 7
(L 140), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 7:
J.nr. 2016-1420
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. april 2016 fra HK Danmark om
deres kommentarer til ministerens besvarelse af L 140 – spm. 1, jf. L 140 – bilag
5.”
Svar:
HK Danmark har under henvisning til mit svar på spm. 1 til L 140, som vedrørte en
henvendelse af 1. marts 2016 fra HK Danmark til udvalget samt til Folketingets
Ombudsmand, gjort opmærksom på, at HK Danmark har fremsendt en anmodning
til mig om at kommentere to spørgsmål vedrørende Rigsrevisionens rolle og Folke-
tingets Ombudsmands kompetence.
De to spørgsmål, som HK Danmark ønsker belyst, er besvaret med mine svar på
henholdsvis spm. 2 og spm. 3 til L 140, hvortil jeg henviser.
HK Danmark har derudover i henvendelsen af 6. april 2016 til udvalget anført, at
HK Danmark finder det betænkeligt at flytte klager over sagsbehandlingen til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikrings direktør og at uddelegere afgørelser af skøns-
mæssig karakter til en selvstændig offentligretlig enhed.
Jeg kan i den forbindelse henvise til mit svar på spm. 4 til L 140 og kan tilføje, at
det rette kontrolorgan for de skønsmæssige afgørelser om anerkendelse og erstat-
ning vedrørende arbejdsskader er Ankestyrelsen. Sådan er det efter de gældende
regler, og sådan vil det også være fremover.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen