Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 140
Offentligt
1619277_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Torsten Gejl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 6
(L 140), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl
(ALT).
Spørgsmål nr. 6:
11. april 2016
J.nr. 2016-1420
”Hvordan vil ministeren sikre finansiering af eventuelle meromkostninger i forbin-
delse med overflyttelsen, således at det ikke bliver et spørgsmål om finansiering,
hvorvidt sagsbehandlingstiden og – kvaliteten kompromitteres i forbindelse med
overflyttelsen?”
Svar:
Regeringen har afsat 400 mio. kr. i en central reserve på Finansloven 2016 til ud-
flytning af statslige arbejdspladser.
Alle ministerier har udarbejdet implementeringsplaner, og status blev præsenteret
af finansministeren og erhvervs- og vækstministeren den 23. februar 2016. For så
vidt angår implementeringsplanen for Arbejdsskadestyrelsens opgaver, er der tale
om foreløbige udgiftsskøn, som er under konsolidering i samarbejde med ATP.
På Beskæftigelsesministeriets område er der afsat midler til at løse opgaver relate-
ret til selve overdragelsen af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring.
ATP og Beskæftigelsesministeriet er i fællesskab ved at undersøge mulighederne
for at tilpasse arbejdsskadeområdet til ATP’s forretningsmodel med den hensigt at
udflytte væsentlige dele af sagsbehandlingen til ATP’s decentrale centre.
Resultatet af undersøgelsen og i den forbindelse omkostningerne ved udflytningen
vil blive forelagt regeringen og arbejdsmarkedets parter, som vil være repræsente-
ret i den nye bestyrelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis lovforslaget
vedtages. I en vurdering af undersøgelsen vil også indgå regeringens bidrag til fi-
nansiering af udflytningen.
Det er vigtigt, at udflytningens konsekvenser for behandlingen af arbejdsskadesa-
gerne begrænses. Dels for at sikre, at skadelidte ikke skal vente længere end nød-
vendigt på en afgørelse, dels fordi driften af arbejdsskadesagsbehandlingen primært
finansieres af takstindtægter fra afsluttede sager.
L 140 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om finansiering af eventuelle meromkostninger i forbindelse med overflyttelsen af opgaver, til beskæftigelsesministeren
Jeg er bekendt med, at disse hensyn indgår med stor vægt i forberedelsen af udflyt-
ningen, bl.a. ved at der tages initiativer, der mindsker risikoen for, at højt kvalifice-
rede sagsbehandlere vælger at forlade styrelsen.
Det må dog forventes, at udflytningen i en periode vil medføre en højere afgang af
medarbejdere end normalt i Arbejdsskadestyrelsen. Det viser erfaringerne fra andre
udflytninger af statslige arbejdspladser.
Det er dog min forventning, at der i udflytningsplanerne vil blive gjort mest muligt
for at begrænse medarbejderafgangen, og at en eventuel nedgang i produktionen af
sager vil være midlertidig, så sagsbehandlingen af arbejdsskadesager så hurtigt som
muligt kan nå det niveau, som indgår i Arbejdsskadestyrelsens flerårsplan for at
nedbringe sagsbehandlingstiden.
Det er min forventning, at etableringen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og en
placering af sagsbehandlingen i ATP’s nuværende administrative centre på sigt vil
skabe gode muligheder for en mere effektiv sagsbehandling med et højt kvalitets-
niveau.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2