L 137 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag med bemærkninger, der indebærer, at Dyrenes Beskyttelse får klageret i dyreværnssager på samme måde, som Danmarks Naturfredningsforening har det i natursager, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 137
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

J.nr. 2016 - 4189

Den 4. maj 2016

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 10 til L 137, forslag til lov om ændring af

dyreværnsloven (Skærpelse af straffen i grove dyreværnssager, meddelelse af påbud og forbud,

ophævelse af krav om tilladelse til æglægningsbure), stillet den 26. april 2016 af Maria Reumert

Gjerding (EL).

Spørgsmål nr. 10

”Ministeren bedes yde teknisk bistand til et ændringsforslag med bemærkninger, der indebærer, at

Dyrenes Beskyttelse får klageret i dyreværnssager på samme måde, som Danmarks

Naturfredningsforening har det i natursager.”

Svar

Med spørgsmålet anmodes der om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der

indebærer, at Dyrenes Beskyttelse får klageret i dyreværnssager på samme måde, som Danmarks

Naturfredningsforening har det i natursager.

Klageadgang i dyreværnssager er et meget komplekst område med vidtrækkende konsekvenser for de

involverede personer og virksomheder.

Jeg finder ikke, at der bør indføres en klageadgang som et ændringsforslag, idet indførelse af en sådan

klageadgang bør ske efter nøje analyser og overvejelser, herunder med hensyn til de konsekvenser, der

vil være ved en sådan ordning.

Med forbehold for den begrænsede tid, der har været til rådighed, kan et ændringsforslag med det

anmodede indhold, udformes på følgende måde:

”Ændringsforslag

til

L 137 om ændring af dyreværnsloven

(Skærpelse af straffen i grove dyreværnssager, meddelelse af påbud og forbud, ophævelse af krav om

tilladelse til æglægningsbure)

Af ><, tiltrådt af ><

Til titlen

Undertitlen affattes således:

»(Skærpelse af straffen i grove dyreværnssager, meddelelse af påbud og forbud, klageadgang for

relevante interesseorganisationer m.v. og ophævelse af krav om tilladelse til æglægningsbure)«.

[Præcisering af lovforslagets undertitel som følge af ændringsforslag 2]

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

L 137 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag med bemærkninger, der indebærer, at Dyrenes Beskyttelse får klageret i dyreværnssager på samme måde, som Danmarks Naturfredningsforening har det i natursager, til miljø- og fødevareministeren

Til § 1

Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 24 d

indsættes før stk. 1 som nye stykker:

»Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser efter dyreværnsloven, der er

truffet af Fødevarestyrelsen som led i kontrol, kan påklages af landsdækkende foreninger og

organisationer, der har dyrevelfærd som hovedformål. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om

udveksling af de til brug for klagen nødvendige oplysninger med de omfattede foreninger og

organisationer.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte foreninger og

organisationer kan behandle oplysninger om de personer, der er meddelt en afgørelse, som nævnt i

stk. 1, i det omfang behandlingen er nødvendig for, at foreningerne og organisationerne kan udnytte

deres klageadgang. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om behandlingen af sådanne

oplysninger, herunder at oplysningerne skal anses for fortrolige, og at straffelovens § 152 og §§ 152 c-

152 f finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 3.«

Bemærkninger

Til nr. 2

Der foreslås ifølge forslaget en bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte regler om klageadgang for

landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er dyrevelfærd. Klageadgangen er

begrænset til afgørelser efter dyreværnsloven, der er truffet af Fødevarestyrelsen som led i kontrol.

Den foreslåede klageadgang omfatter også sager, hvor en kontrol ikke har givet anledning til

anmærkninger. De afgørelser, som politiet træffer med hjemmel i dyreværnsloven, er ikke omfattet af

forslaget, da klageadgang på dette område ikke er reguleret i dyreværnsloven. Desuden er

Fødevarestyrelsens beslutning om, hvorvidt der skal ske politianmeldelse af en formodet overtrædelse

af dyreværnsloven, heller ikke være omfattet af klageadgangen. Hvis en af de klageberettigede

foreninger eller organisationer finder, at der er grundlag for at politianmelde et forhold, vil foreningen

eller organisationen selv kunne foretage denne anmeldelse.

Den foreslåede bemyndigelse indeholder endvidere en bestemmelse, hvormed der kan fastsættes

regler om udveksling af de med den foreslåede klageadgang forbundne oplysninger.

Efter naturbeskyttelseslovens § 86 kan foreninger og organisationer på naturbeskyttelsesområdet

klage over kommunalbestyrelsers og Naturstyrelsens afgørelser samt Vejdirektoratets afgørelser om

skiltning langs statsveje, jf. naturbeskyttelseslovens § 78. Natur- og Miljøklagenævnet kan kræve

dokumentation for foreningers og organisationers klageberettigelse. Herudover kan Fredningsnævnets

afgørelser om fredning og dispensation fra fredningsbestemmelser bl.a. påklages af organisationer

m.v., som antages at have en væsentlig interesse i fredningsforslaget, jf. naturbeskyttelseslovens § 43.

De gældende regler om klageberettigede organisationer og foreninger på miljøområdet stammer fra en

lovændring fra 2000, som implementerer Århuskonventionens regler om adgang til at klage på

miljøområdet. Der blev bl.a. på baggrund af Århuskonventionen gennemført en klageadgang for

landsdækkende foreninger og organisationer, der via vedtægter eller lignende kan dokumentere at

have beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, herunder eksempelvis Danmarks

Naturfredningsforening. Som supplement hertil blev bl.a. også indført regler om klageadgang for

organisationer, der repræsenterer væsentlige rekreative interesser.

Behandlingen af sager på miljøområdet foregår i det offentlige rum og under stor åbenhed. Der er tale

om fremadrettede projekter, hvor processen er undergivet stor åbenhed, hvilket bl.a. skyldes

Århuskonventionen og den danske implementering heraf, bl.a. om borgernes deltagelse i beslutninger

og klageadgang. Men det kan også være forhold, som vedrører en eksisterende tilstand hos f.eks. en

enkelt borger på en villavej. Natur- og Miljøklagenævnet behandler bl.a. klagesager om lovliggørelse af

bebyggelse, beplantning, terrænændringer mv. Det er typisk enten kommunerne eller Naturstyrelsen,

der skal føre tilsyn med overholdelse af lovene om naturbeskyttelse, planlægning, miljøbeskyttelse osv.

og sørge for lovliggørelse af et ulovligt forhold. Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke behandle en klage

over, at kommunens tilsyn har været mangelfuldt. En sådan klage vil blive afvist, og klager vil blive

henvist til statsforvaltningen, som fører tilsyn med kommunen.

Til forskel fra naturbeskyttelsesloven, som typisk sigter mod interesser af mere ideel karakter, har

dyreværnsloven til formål at beskytte det enkelte dyr, og afgørelserne på dyreværnsområdet retter sig

derfor ofte mod enkeltpersoner eller en virksomhed og vedrører ofte potentielle straffesager, hvor

sagsbehandlingen reguleres af retsplejeloven.

Sagsbehandlingen i dyreværnssager og naturbeskyttelsessager er ikke undergivet samme proces, og

foreninger og organisationer kan således ikke på samme måde som i naturbeskyttelsessager holde sig

orienteret om de konkrete dyreværnssager. Indførelse af en generel klageadgang for landsdækkende

foreninger og organisationer, herunder Dyrenes Beskyttelse, forudsætter, at disse foreninger og

organisationer får kendskab til de pågældende sager. Det er baggrunden for, at forslaget er udformet

som en bemyndigelsesbestemmelse, der giver mulighed for at fastsætte de detaljerede regler om

proces i klageadgangen.

Efter den foreslåede § 24 d, stk. 1, kan ministeren fastsætte regler om, at landsdækkende foreninger og

organisationer, der har dyrevelfærd som hovedformål, kan påklage afgørelser efter dyreværnsloven,

truffet af Fødevarestyrelsen som led i kontrol. Klageadgangen omfatter også sager, hvor en kontrol

ikke har givet anledning til anmærkninger. Det fremgår af den foreslåede bestemmelses 2. pkt., at

ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om udveksling af de oplysninger, der er en forudsætning

for, at de pågældende foreninger og organisationer kan udnytte den foreslåede klageadgang.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at antallet af sager, hvor der potentielt vil skulle være

klageadgang, vil være væsentlig højere på dyrevelfærdsområdet, end det er efter

naturbeskyttelsesloven. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at kopiere underretningsordningen i

henhold til naturbeskyttelsesloven, og der vil være behov for, i samarbejde med de relevante

organisationer at fastlægge den nærmere procedure, som giver foreningerne og organisationerne et

grundlag for at kunne udnytte den foreslåede klageadgang. Der vil således skulle fastsættes regler, der

regulerer udvekslingen af oplysninger til de pågældende foreninger og organisationer. Disse regler vil

skulle fastsættes inden for rammerne af persondatalovens regler om udveksling af følsomme

personoplysninger. Herudover vil der skulle fastsættes regler om foreningernes og organisationernes

håndtering af disse oplysninger og om eventuel tavshedspligt. Med den foreslåede § 24 d, stk. 2,

foreslås således en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om de i det foreslåede stk. 1

nævnte organisationers behandling af følsomme personoplysninger.

Med lovforslaget får de pågældende foreninger og organisationer klageadgang. Lovforslaget ændrer

ikke på den klageadgang, som parter har efter forvaltningsrettens almindelige principper, eller den

klageadgang, der kan følge af et fuldmagtsforhold. På dyreværnsområdet er der således allerede sager,

hvor Dyrenes Beskyttelse eller andre foreninger eller organisationer har en sådan retlig interesse i den

konkrete sag, at de har partsstatus og dermed klageadgang.

Den altovervejende del af administrationen af dyreværnslovgivningen varetages i dag af

Fødevarestyrelsen. Styrelsens afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareministeriets Klagecenter

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Klagecenteret). I visse tilfælde er Klagecenterets afgørelser

endelige, og i andre tilfælde kan de påklages videre til Miljø- og Fødevareministeriets departement. De

afgørelser, som politiet træffer med hjemmel i visse bestemmelser i dyreværnsloven, kan påklages til

Rigspolitiet og er, som nævnt ovenfor, ikke omfattet af forslaget.

Det bemærkes, at de regler, der er fastsat efter den gældende § 24 d, også vil være gældende for klager

fra de af forslaget omfattede landsdækkende foreninger og organisationer.”

Jeg kan ikke støtte ændringsforslaget.

Som det fremgår af ændringsforslaget kan kredsen af klageberettigede ikke begrænses til én bestemt

organisation, såsom Dyrenes Beskyttelse. En klageadgang vil ud fra et ligebehandlingsprincip skulle

omfatte andre tilsvarende organisationer, der har dyrevelfærd som hovedformål, hvilket har afgørende

betydning for det omfang og dermed de konsekvenser, som en sådan klageadgang vil få.

Jeg skal desuden fremhæve, at Miljø- og Fødevareministeriet finder, at det vil være

retssikkerhedsmæssigt betænkeligt for den som kontrolbesøget og dermed afgørelsen retter sig mod at

indføre en klageadgang som den foreslåede. Hvis de pågældende foreninger og organisationer får en

klageadgang, vil den som afgørelsen retter sig mod, og som er part i sagen, ikke kunne regne med, at

sagen er afsluttet ved at acceptere Fødevarestyrelsens afgørelse, f.eks. hvor en kontrol ikke har givet

anledning til et påbud, men alene en indskærpelse. Desuden vil det være stærkt retssikkerhedsmæssigt

betænkeligt for den, der har modtaget en kontrol, der ikke har givet Fødevarestyrelsen anledning til at

meddele en anmærkninger, at vedkommende ikke vil kunne vide sig sikker på, at sagen ikke bliver

påklaget af en forening eller organisation. Det bemærkes i den forbindelse, at den pågældende

forening eller organisation ikke har været til stede ved kontrollen og derfor alene kan foretage sin

vurdering ud fra det materiale, der foreligger efter kontrollen er afsluttet.

Endvidere oplyser Fødevarestyrelsen, at der for så vidt angår de straks-påbud (og straks-forbud), der

meddeles direkte på kontrolbesøget, og som rettes op under selve besøget, da rejser en klageadgang

helt særlige problemer, som vil skulle håndteres, så dyrenes velfærd ikke bringes i fare.

I dyreværnssager er der af hensyn til dyrene behov for en hurtig afklaring af sagerne. Derfor ville det

ved udformningen af klageordningen skulle sikres, at klageadgangen ikke forsinker sagen til skade for

dyrenes velfærd.

Endvidere har Fødevarestyrelsen fremhævet, at en klageadgang som den foreslåede vil være særdeles

ressourcekrævende for de pågældende foreninger og organisationer, som vil skulle etablere et system

for modtagelse og håndtering af de oplysninger, som de vil modtage som led i underretnings-

ordningen, herunder håndtering af følsomme personoplysninger. Desuden vil en sådan klageadgang

være særdeles ressourcekrævende for Fødevarestyrelsen, idet der i udgangspunktet kan blive tale om,

at der skal ske underretning af foreninger og organisationer om samtlige kontrolbesøg på

dyreværnsområdet (det vil med den efter L 137 foreslåede nyaffattelse af § 24 b også omfatte kontroller

udført på bl.a. slagterier, samlesteder og transportvirksomheder), og det må antages at føre til en

stigning i antallet af klagesager.

Herudover oplyser Fødevarestyrelsen, at klageadgang på dyreværnsområdet indebærer en vurdering af

en afgørelse i en konkret sag. Fødevarestyrelsen vurderer om reglerne om dyrevelfærd er overholdt ud

fra et øjebliksbillede og træffer en afgørelse ud fra en helhedsvurdering af sagens konkrete

omstændigheder. Et kontrolbesøg bliver dokumenteret under den konkrete kontrol, og foreningerne

og organisationerne har derfor ikke mulighed for at se det øjebliksbillede, som Fødevarestyrelsen

træffer sin afgørelse ud fra. Derfor vurderes en klageadgang ikke at være et egnet middel, såfremt

organisationerne ønsker at påvirke myndighedernes praksis – altså til varetagelse af generelle hensyn.

Forslaget indebærer, at der vil skulle fastsættes ret vidtgående regler om udveksling af følsomme

personoplysninger og andre former for fortrolige oplysninger. I den forbindelse vil det skulle afklares, i

hvilket omfang foreningerne og organisationerne vil skulle underlægges fortrolighedskrav med deraf

følgende strafansvar.

Jeg henviser til de forbehold, som er fremhævet ovenfor og kan desuden understrege, at det på

nuværende tidspunkt ikke er muligt at komme med en nærmere vurdering af de økonomiske og

administrative konsekvenser af forslaget, herunder hvilken betydning forslaget vil have for de

personer/virksomheder, som er blevet kontrolleret, og som vil skulle afvente resultatet af en eventuel

klage fra de foreninger og organisationer, som med ændringsforslaget gives klageadgang. Det må dog

forventes, at forslaget vil være særdeles bebyrdende både for de kontrollerede personer/virksomheder

og for myndighederne.

Esben Lunde Larsen

Charlotte Røgild Knudsen