Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 132
Offentligt
1636193_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
23. maj 2016
2015-7537
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 19. maj 2016 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 132, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Erik Christensen (S).
Spørgsmål nr. 5:
Ministeren bedes oplyse, om man med det foreliggende lovforslag, inklusive de
af ministeren stillede ændringsforslag, lovligt kan sælge droner under den i
bemærkningerne foreslåede minimumsvægtgrænse på 250 g (såkaldte mikro-
droner) med påmonteret kamera.
Svar:
Lovforslaget ændrer ikke ved mulighederne for at købe eller sælge droner. Det
vil fortsat være muligt at sælge droner under den foreslåede minimumsvægt-
grænse på 250 g (såkaldte mikrodroner) med påmonteret kamera.
Jeg skal i den forbindelse henvise til mit brev af 25. april 2016 til Transport- og
Bygningsudvalget angående mulighederne for at undtage mikrodroner fra de
generelle krav til flyvning i bymæssigt område. Af brevet fremgår det:
”På baggrund af den drøftelse, som fandt sted ved den teknisk gennemgang for
Transport- og Bygningsudvalget torsdag den 14. april 2016, har jeg besluttet
indtil videre ikke at ville udnytte bemyndigelsen for så vidt angår mulighederne
for at tillade privat flyvning med mikrodroner i bymæssigt område. Det er end-
videre for nuværende ikke hensigten at undtage mikrodroner fra de generelle
krav til flyvning i bymæssigt område, herunder kravet om dronebevis og regi-
strering samt identifikation. Udnyttelsen af denne bemyndigelse må i første
omgang afvente en nærmere afdækning af problemstillingerne ved sikring af
privatlivets fred. Jeg vil igangsætte, at dette bliver undersøgt sammen med re-
levante parter.”
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt
L 132 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren vil oplyse, om man med det foreliggende lovforslag, inklusive de af ministeren stillede ændringsforslag, lovligt kan sælge droner under den i bemærkningerne foreslåede minimumsvægtgrænse på 250 g, til transport- og bygningsministeren
1636193_0002.png
Side 2/2