Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 132
Offentligt
1620810_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
12. april 2016
2016 – 1474
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-og Bygningsudvalget har i brev af 7. april 2016 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L132, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 3:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. april 2016 fra UAS Denmark,
jf. L 132 - bilag 5.
Svar:
Jeg har forståelse for, at UAS Denmark er bekymret for, at privates ulovlige
flyvning med droner i bymæssigt område vil kunne bidrage til en negativ opfat-
telse af dronebranchen i offentligheden og medvirke til unfair konkurrence
overfor de lovlige professionelle dronevirksomheder.
Jeg finder imidlertid, at et krav om registrering af samtlige droner over en ba-
gatelgrænse vil være vidtgående at indføre nu set i forhold til den effekt, kravet
må forventes at have.
Kravet rammer bredt og kan således få en lav grad af efterlevelse, især blandt
individuelle ejere, unge mennesker mfl. Selv om stykomkostningerne ved om-
fattende registrering kan bringes ned, vil der stadig være en udgift, som almin-
delige borgere skal afholde. Et registreringskrav vil også pålægge de anslået
mere end 5000 udøvere af modelflyvning merudgifter ved udøvelsen af deres
hobby, som ellers bredt fremstår som uproblematisk.
Formålet med et registreringskrav skulle især være at begrænse ulovlig flyvning
i byerne. Men da registrering af dronen i dag endnu foregår fysisk, er det ikke
sikkert at det er til megen hjælp, når det skal vurderes, om en drone oppe i luf-
ten er lovlig eller ulovlig. Derfor er det usikkert, hvor stor den præventive effekt
af et registreringskrav vil være.
Et registreringskrav også til fritidsdroner, vil formentlig have væsentlig større
præventiv effekt over for ulovlig flyvning, når elektronisk ID til droner er fær-
digudviklet, hvilket skønnes at ske i løbet af et par år. Her er det umiddelbart
synligt fra jorden, om en drone er lovlig (dvs. registreret) eller ulovlig. Skulle
drøftelserne i udvalget påvise andre forhold, end jeg her har nævnt, er jeg dog
åben overfor at tage disse forhold i betragtning.
L 132 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-16 fra UAS Denmark, til transport- og bygningsministeren
1620810_0002.png
Jeg vil under alle omstændigheder gerne give tilsagn om at genoverveje, om vi
skal stille krav til registrering af fritidsdroner, senest når det varslede elektro-
niske ID-system for droner er klar til implementering om et par år.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt