Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
L 128
Offentligt
1619687_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 30. marts 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 8 (L 128)
Kan ministeren redegøre for, hvorfor ministeren har valgt at bruge rumlovgivnin-
gen fra Belgien, Holland og Luxemburg som basis for lovforslaget, når ingen af
disse lande har stor erfaring med opsendelse af satellitter og raketter?
Svar
Ved arbejdet med lovforslaget er der i vidt omfang inddraget internationale erfa-
ringer for at sikre, at dansk regulering harmonerer med tilsvarende regulering i de
lande, Danmark normalt sammenligner sig med.
Syv europæiske lande har forud for Danmark etableret national lovgivning om akti-
viteter i det ydre rum. Det gælder Norge, Sverige, Frankrig, Storbritannien, Neder-
landene, Østrig og Belgien, hvorimod for eksempel Tyskland ikke har en egentlig
lov om rumaktiviteter, men håndterer rumaktiviteter på andet grundlag.
Nederlandene, Østrig og Belgien har ligesom Danmark et relativt beskedent om-
fang af nationale rumaktiviteter, og deres rumlovgivning er af nyere dato.
Ved arbejdet med rumloven er modellovgivningen i The Sofia Guidelines og regule-
ringen i de ovenfor nævnte lande blevet inddraget. Fokus har dog særligt været på
sammenlignelige lande som Nederlandene, Østrig og Belgien med rumlovgivning af
nyere dato og med rumaktiviteter af relativt beskedent omfang.
Luxembourg har derimod ikke været inddraget som basis for lovforslaget, da Lu-
xembourg ikke har en egentlig rumlov.
12. april 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/010876-02
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Side
1/1