Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 17. marts 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 4 (L 128 - bilag 5)
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 16. marts 2016 fra Foreningen Co-
penhagen Suborbitals, jf. UFU alm. del - bilag 5.
Svar
Regeringen har iværksat et strategiarbejde, der skal lede frem til en rumstrategi for
Danmark. En rumstrategi skal hjælpe med at indfri de store potentialer på områ-
det. Det gælder f.eks. egentlige opsendelser af rumgenstande (såkaldte ”upstream”-
aktiviteter), men også udnyttelsen af data fra f.eks. satellitter (såkaldte ”downstre-
am”-aktiviteter). Det er i den henseende bestemt regeringens ønske, at Danmarks
spirende rumfartsmiljø vokser.
I takt med stigende aktiviteter på området er det samtidig væsentligt at få fastlagt
den nødvendige lovgivning til at håndtere rumaktiviteterne og forpligtelserne efter
de internationale aftaler.
Det er her vigtigt at slå fast, at raketaktiviteter, der alene finder sted i højder under
100 km over havets overflade, ikke er omfattet af lovforslaget. Det klare hovedsigte
med loven er således en regulering af aktiviteterne i det ydre rum, der i lovens for-
stand er fastsat til over 100 km over havets overflade. Efter de internationale aftaler
gælder Danmarks forpligtelser alle aktiviteter i det ydre rum, herunder de såkaldte
suborbitale flyvninger, som derfor ikke kan undtages fra reguleringen uden videre.
Efter lovforslaget er der mulighed for at bestemme, at loven i et vist omfang skal
finde tilsvarende anvendelse for civile aktiviteter i højder under 100 km over havets
overflade. En sådan regulering vil primært ske ud fra en sikkerhedsmæssig be-
tragtning. Jeg har ikke noget ønske om at lukke for danske raket- og rumaktivite-
ter, tværtimod. Men det er vigtigt at holde fast i, at raketaktiviteter – herunder
navnlig tests og prøveopsendelser – ikke er ufarlige aktiviteter. Det gælder uanset
højden og uanset, om de udøves i professionelt regi eller som ren hobby.
Ministeriet vil fortsætte den videre afdækning af området, herunder hvordan raket-
aktiviteter håndteres i andre lande. De berørte interessenter, bl.a. Copenhagen
Suborbitals, vil blive hørt, inden man eventuelt måtte lave nærmere regler herom.
29. marts 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/009991-02
Side
1/2