Skatteudvalget 2015-16
L 124
Offentligt
1627558_0001.png
27. april 2016
J.nr. 15-2311412
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 124 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige, kildeskatteloven, ligningsloven, opkrævningsloven og selskabsskatteloven (Indfø-
relse af beløbsmæssige bagatelgrænser i forbindelse med udbetaling og opkrævning m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 26. april 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Dennis Flydtkjær (DF).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
L 124 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvad de økonomiske og administrative omkostninger vil være, hvis der indføres en model som skitseret i spørgsmål 6, til skatteministeren
1627558_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af svar på spørgsmål 6 bedes ministeren oplyse, hvad de økonomiske og
administrative omkostninger vil være, hvis der indføres en model som skitseret i spørgs-
mål 6.
Svar
Som det ligeledes fremgår af mit svar på spørgsmål 6 er det vurderingen, at modellen der,
spørges til, ikke vil have nævneværdig betydning i praksis. Det skyldes, at lovforslagets
bagatelgrænse kun vil få betydning i meget begrænset omfang, fordi SKAT – med lov-
forslagets løsning med udbetaling flere gange over en periode på 3 måneder – vil kunne
nå at udbetale til alle, som ønsker at modtage beløb over deres Nemkonto. Den nærmere
begrundelse herfor fremgår af mit førnævnte svar.
SKATs it-systemer er i dag ikke sat op til at håndtere indregning af beløb i årsopgørelsen,
som først er forsøgt udbetalt. Den model, der spørges til, vil derfor kræve tilretninger i
det system, der danner årsopgørelserne (SLUT-systemet), samt i det system, der håndterer
indbetalinger, fordi det beløb, der vil skulle overføres, teknisk vil skulle anses som en
indbetaling fra borgeren.
En egentlig kvantificering af de administrative konsekvenser vil forudsætte indhentelse af
en vurdering fra SKATs it-leverandør, jf. mit svar på spørgsmål 6. Det er imidlertid
SKATs umiddelbare vurdering, at ændringerne med meget stor usikkerhed vil medføre
engangsomkostninger på ca. 2,5 mio. kr. Hertil kommer den ændring i årsopgørelsessy-
stemets udbetalingssystem, som følger af lovforslaget, som er nødvendig, for at modellen,
der spørges til, vil kunne fungere. Denne ændring er anslået til at medføre engangsom-
kostninger på 3,5 mio. kr., jf. afsnit 5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Med hensyn til de økonomiske konsekvenser er det vurderingen, at provenuvirkningen
ved lovforslagets bagatelgrænse for overskydende skat er minimal, jf. afsnit 4 i de almin-
delige bemærkninger til lovforslaget. Det betyder alt andet lige, at provenuvirkningen af
den model, der spørges til – set i forhold til lovforslagets model – vil være endnu mindre.
Side 2 af 2