L 123 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvad begrundelsen har været for, at Danmark hidtil har haft strammere regler for skattefritagelse for danske investeringer i udenlandske selskaber m.m. end dem, der nu foreslås, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
L 123
Offentligt

17. maj 2016

J.nr. 15-1386553

Til Folketinget – Skatteudvalget

Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktie-

selskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af

lov om investeringsfonds. (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskat-

ning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsaktier og nedsættelse af

indkomstskattesatsen på udgående udbytter, indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatnin-

gen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af indgrebet i virk-

somhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 9 af 2. maj 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

L 123 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvad begrundelsen har været for, at Danmark hidtil har haft strammere regler for skattefritagelse for danske investeringer i udenlandske selskaber m.m. end dem, der nu foreslås, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvad begrundelsen har været for, at Danmark hidtil har

haft strammere regler for skattefritagelse for danske investeringer i udenlandske selskaber

m.m. end dem, der nu foreslås.

Svar

De nuværende regler om beskatning af afkast fra datterselskaber, hvor udbyttebeskatnin-

gen ikke skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dob-

beltbeskatningsoverenskomst, har sin oprindelse i lov nr. 540 af 6. juni 2007 (lov om

ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og ind-

greb mod kapitalfonde m.v.)). Med denne lov indførtes beskatning af indgående udbytter

fra datterselskaber hjemmehørende uden for EU/EØS, som er hjemmehørende i en stat,

som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 (lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og for-

skellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.) blev

beskatning af afkast fra datterselskaber harmoniseret. Avancebeskatningen blev ændret

således, at danske moderselskaber blev skattepligtige af gevinster og tab på aktier i datter-

selskaber, i de situationer hvor der ville være skattepligt af udbytterne.

Begrundelsen for beskatningen af indgående udbytter (og dermed ligeledes for beskatnin-

gen af avancer) fra datterselskaber uden for EU/EØS, som er hjemmehørende i en stat,

som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, kan findes i bemærk-

ningerne til lovforslaget L 213, 2006/07. Følgende fremgik således af de almindelige be-

mærkninger punkt 2.6:

”Det foreslås, at indgående udbytter til danske moderselskaber fra datter-

selskaber, der er hjemmehørende uden for EU/EØS i en stat, som ikke

har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, ikke længere skal

være skattefrie for modtageren. Dette gælder dog ikke, hvis datterselskabet

er omfattet af dansk international sambeskatning eller kan omfattes af reg-

lerne om CFC-beskatning.

Det danske selskab anses i forhold til udbyttereglerne for at være et mo-

derselskab, når det ejer mindst 15 pct. af aktiekapitalen i det udenlandske

selskab (10 pct. fra og med kalenderåret 2009).

Det foreslås, at der i stedet skal gives lempelse for de underliggende sel-

skabsskatter. Herved medregnes udbyttet i det danske selskabs indkomst,

men der gives fradrag for den skat, som datterselskabet og dets dattersel-

skab måtte have udredet af selskabsskat af den del af indkomsten, der lig-

ger til grund for udbyttet til det danske selskab.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at tærsklen for datterselskaber, der

omfattes af CFC-reglerne, ændres til 50 pct. af stemmerettighederne. I det

Side 2 af 3

gældende regelsæt er ejerskabskravet 25 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct.

af stemmerettighederne. Af samme grund skal forslaget ikke finde anven-

delse hvis moderselskabet selv har bestemmende indflydelse.”

Det fremgår således, at beskatningen af datterselskabsafkast skal ses i sammenhæng med

de særlige CFC regler, hvorefter moderselskaber i Danmark beskattes af udenlandske

datterselskabers mobile indkomst såsom fx finansiel indkomst. Indførelsen af skattepligt

af datterselskabsudbytter (og senere af datterselskabsavancer) skulle således ses i sam-

menhæng med, at man indskrænkede anvendelsesområdet for CFC-beskatningen.

Der kan i øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål 8 om, hvorfor det er nødvendigt af

hensyn til EU-retten at justere definitionen af datterselskabsaktier.

Side 3 af 3