Skatteudvalget 2015-16
L 123
Offentligt
1633927_0001.png
17. maj 2016
J.nr. 15-1386553
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktie-
selskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af
lov om investeringsfonds. (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskat-
ning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsaktier og nedsættelse af
indkomstskattesatsen på udgående udbytter, indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatnin-
gen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af indgrebet i virk-
somhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 13. maj 2016.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
L 123 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/5-16 fra Ernst & Young, til skatteministeren
1633927_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. maj 2016 fra Ernst & Young P/S, jf.
L 123 – bilag 14.
Svar
Ernst & Young spørger, om der udløses beskatning af gevinster ved overgang fra porteføljeaktier til dat-
terselskabsaktier som følge af, at undertegnede – men endnu ikke ikrafttrådte aftaler om udveksling af
skatteoplysninger med fx Botswana, Guatemala, Uruguay, Costa Rica og Vanuatu – træder i kraft
efter den 23. februar 2016 (datoen for fremsættelsen af lovforslaget).
Ernst & Young spørger desuden, om det vil udløse beskatning af gevinster ved overgang fra porteføljeak-
tier til datterselskabsaktier som følge af, at der efter den 23. februar 2016 indgås nye aftaler om udveks-
ling af oplysninger.
I lovforslaget foreslås det, at afkast på aktiebesiddelser, hvor der ejes mindst 10 pct. af
aktiekapitalen, som udgangspunkt vil være skattefrit. Skattefriheden er dog betinget af, at
datterselskabet er selskabsskattepligtigt uden fritagelse og er hjemmehørende i et land, der
udveksler skatteoplysninger med Danmark. Dette medfører, at en aktiebesiddelse på
mindst 10 pct. i et selskab, som er hjemmehørende i et land, hvor der i dag ikke udveksles
oplysninger, vil gå fra at være en skattepligtig aktiebesiddelse til at være en skattefri aktie-
besiddelse, hvis/når en aftale om udveksling af oplysninger træder i kraft. Dette skyldes,
at betingelsen for skattefriheden opfyldes ved aftalens ikrafttræden.
Det følger af den eksisterende lovgivning, at når en aktiebesiddelse skifter status fra skat-
tepligt til skattefrihed, skal aktierne anses for afstået til handelsværdien på tidspunktet for
statusskiftet. Der sker herved en beskatning af gevinsten (eller fradrag for tabet) på aktie-
besiddelsen frem til statusskiftet. Denne eksisterende bestemmelse vil finde anvendelse på
statusskifte, der sker efter lovens ikrafttræden, som er foreslået til den 1. juli 2016.
Der vil således ske beskatning af gevinster (og fradrag for tab) på aktiebesiddelsen ved
overgang fra skattepligt til skattefrihed som følge af, at nye aftaler om udveksling af op-
lysninger træder i kraft den 1. juli 2016 eller senere.
Side 2 af 2