Skatteudvalget 2015-16
L 122
Offentligt
1605234_0001.png
29. februar 2016
J.nr. 16-0053699
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 122 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige, lov om en børne- og ungeydelse og opkrævningsloven.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 24. februar 2016. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jeppe Bruus (S).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
 L 122 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at uddybe den juridiske uenighed mellem Skatteministeriet og Datatilsynet, som fremgår af høringsskemaet, til skatteministeren
1605234_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes uddybe den juridiske uenighed mellem Skatteministeriet og Datatilsynet,
som fremgår af høringsskemaet, jf. bilag 2, herunder redegøre for, hvordan lovforslagets
justeringer og præciseringer sikrer klare og entydige hjemmelsgrundlag.
Svar
Datatilsynet bemærker i sit høringssvar, at der i relation til den del af lovforslaget, der
vedrører SKATs indsamling og anvendelse af personoplysninger, efter Datatilsynets
umiddelbare opfattelse er tale om en fravigelse af persondataloven og ikke en præcisering,
hvis der er tale om registrering, som vurderes ikke at kunne ske i overensstemmelse med
persondataloven.
Efter persondatalovens § 8, stk. 1, må oplysninger om andre rent private forhold end de i
§ 7, stk. 1, nævnte ikke behandles, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myn-
dighedens opgaver. Kammeradvokaten konkluderede i sin legalitetsanalyse af 8. septem-
ber 2015, at det ikke er lovligt, hvis SKAT indhenter oplysninger, som ikke er nødvendige
for sagsbehandlingen. Indsamling og behandling af oplysninger om f.eks. nettoindkomst
og berettigelse til børne- og ungeydelse er kun lovlig, hvis personen har et aktivt gælds-
forhold, hvis oplysningerne skal bruges til beregning af f.eks. betalingsevnen, og hvis
betalingsevneberegningen konkret skal bruges i sagsbehandlingen hos SKAT.
Med lovforslaget fastslås det udtrykkeligt, at det til SKATs opgaver som restanceinddri-
velsesmyndighed hører, at SKAT også for personer uden et aktivt gældsforhold indsamler
oplysninger om forsørgerpligt, så inddrivelse kan iværksættes umiddelbart ved modtagel-
sen af en fordring til inddrivelse. Herved sikres et klart og entydigt hjemmelsgrundlag.
Tilsvarende er tilfældet for bestemmelsen, hvorefter de oplysninger om personers netto-
indkomst og betalingsevne, som SKAT kan indsamle og anvende til brug for egentlige
inddrivelsesforanstaltninger, ligeledes skal kunne anvende til statistiske og regnskabsmæs-
sige formål, herunder orienteringer til Folketinget og beregning af fordringernes kursvær-
di. Også her sikres med forslaget et klart og entydigt hjemmelsgrundlag.
Der er ikke tale om en fravigelse af persondataloven, men en præcisering af, at der er tale
om opgaver, som hører til SKATs opgaver som restanceinddrivelsesmyndighed, og at
oplysningerne dermed kan behandles inden for rammerne af persondataloven, jf. også
afsnit 3.3.2 i de almindelige bemærkninger og kommentarerne til Datatilsynets hørings-
svar i høringsskemaet, jf. bilag 2 til L122.
Side 2 af 2