Skatteudvalget 2015-16
L 122
Offentligt
1605225_0001.png
29. februar 2016
J.nr. 16-0053699
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 122 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige, lov om en børne- og ungeydelse og opkrævningsloven.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 24. februar 2016. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
L 122 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om at oplyse, om dele om lovforslaget kan undværes, såfremt der ansættes flere ressourcer i SKAT, til skatteministeren
1605225_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om dele om lovforslaget kan undværes, såfremt der ansættes
flere ressourcer i SKAT.
Svar
De dele af lovforslaget, der er nødvendige som følge af ønsket om at etablere et nyt it-
system for inddrivelsen, herunder bl.a. forslaget om at kunne fravige dækningsrækkeføl-
gen og foretage inddrivelse af udvalgte fordringer i interimsperioden, vil principielt kunne
undværes, hvis man ønsker, at inddrivelsen ikke skal systemunderstøttes, men skal foregå
udelukkende manuelt ved tilførsel af de omfattende ressourcer, dette ville kræve.
Det er imidlertid ikke regeringens ambition. Derimod arbejder regeringen målrettet for at
etablere et nyt it-system, der skal være med til at sikre en effektiv restanceinddrivelse m.v.
Det skal ske i en såkaldt agil proces, således at systemet gradvist udbygges med yderligere
funktionalitet og fordringer, hvilket lovforslaget er en nødvendig forudsætning for.
Etablering af et nyt it-system kan imidlertid ikke stå alene. Det er altafgørende, at SKAT
har kompetencer og ressourcer til at løse opgaverne. Det gælder ikke mindst på inddrivel-
sesområdet. Der er derfor allerede tilført ressourcer til området, og der vil blive tilført
yderligere ressourcer i de kommende år, hvis der viser sig grundlag herfor, hvilket også
indgår i den fælles forståelse om bedre rammer for SKAT, som regeringen i september
indgik med S, DF, RV, LA og KF.
Side 2 af 2