Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. april 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L120, forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (landskabelige hensyn og inddragelse af offentligheden) stillet den 17. marts 2016
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 1 til L120
”Når der i direktivet ikke er en definition af begrebet miljø, hvordan kan danske miljøhensyn så sikres i
processen med at implementere direktivet?”
Svar
Direktivet om håndtering af udvindingsaffald indeholder ikke en definition af begrebet miljø, men det
fremgår af direktivets formålsbestemmelse i artikel 1, at direktivet har til formål at forebygge og i
videst muligt omfang begrænse skadevirkninger på miljø. Navnlig vand, luft, jord, fauna, flora og
landskab.
Landskabelige hensyn kan i dag ikke varetages med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. Med
lovforslaget udvides miljøbeskyttelseslovens anvendelsesområde til at kunne fastsætte regler
om varetagelse af landskabelige hensyn ved administration af loven og regler udstedt i medfør af loven
i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk