Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
L 12
Offentligt
1569181_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har den 11. november 2015 stillet mig
følgende spørgsmål 3 til L 12, stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen
(EL), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 3
”Vil ministeren redegøre for, hvilke administrative og økonomiske byrder, der
påføres de enkelte boligejere eller andelshavere i ejer - og andelsforeninger
med lodrette skel, ved at de hver for sig skal stå for energimærkningen, hvor
mange boliger der vil være tale om, og hvad energimærkning pr. bolig typisk vil
koste i de berørte ejer- og andelsforeninger? Der henvises til Konstruktørfor-
eningens bemærkninger, jf. høringsnotatet, side 2, hvorefter foreningen forven-
ter, at ”ændringerne vil betyde en meromkostning for de pågældende eje-
re/andelshavere”.
Svar
For så vidt angår spørgsmålet om administrative konsekvenser har lovforslaget
ingen administrative konsekvenser for borgerne, herunder for ejere af ejerlejlig-
heder og andelsboliger mv. Dette fremgår af lovforslagets almindelige bemærk-
ningers afsnit 5.
For så vidt angår spørgsmålet om den økonomiske byrde, som pålægges ejere
af ejerlejligheder og andelsboliger mv., vil den samlede omkostning til energi-
mærkning af boligerne forblive den samme. Det vil således efter lovforslagets
ikrafttræden koste det samme at få udarbejdet et energimærke, som det er til-
fældet i dag.
Efter de nuværende regler vil ejere og andelshavere mv. skulle betale kollektivt
for de energimærker, der skal udarbejdes i foreningen , fx i forbindelse med salg
af en af boligerne. Fremover vil ejer og andelshaver mv. derimod kun skulle
betale for deres eget energimærke. Ejere og andelshavere mv. vil således i
fremtiden kun skulle betale for de energimærker, de selv efterspørger.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvor mange boliger, der er tale om, er der
Ifølge Statens Salgs- og Vurderingsregister ca. 14.500 registrerede række-,
kæde- og dobbelthuse med status af ejerlejligheder, som vil være omfattet af
nærværende lovforslag.
Ministeren
13. november 2015
J nr. 2015-2303
L 12 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvilke administrative og økonomiske byrder der påføres de enkelte boligejere eller andelshavere i ejer- og andelsforeninger med lodrette skel, til energi-, forsynings- og klimaministeren
ENERGI-, FORSYNINGS-
Det fremgår desuden af registeret, at ca. 69.000 rækkehuse har status af an-
delsboliger. Disse er også omfattet af nærværende lovforslag.
Energistyrelsen er under udarbejdelsen af dette svar blevet opmærksom på, at
der er behov for en præcisering af, hvilke boligenheder der skal energimærkes,
som var det én bygning. Således kan også fritliggende enfamiliehuse være boli-
genheder i andelsboligforeninger mv. efter bestemmelsen, hvilket ikke er inklu-
deret i det nuværende lovforslag. Det bør desuden præciseres i lovteksten, at
forpligtelsen til at udarbejde energimærke overgår fra boligfællesskabet til eje-
ren af boligenheden.
Jeg agter derfor at fremsætte et ændringsforslag til lovforslag L 12, der ændrer
lovforslaget på en sådan måde, at der tages højde for ovennævnte forhold.
Ændringsforslaget betyder, at kredsen af omfattede andelsboliger mv. ændres.
Efter ændringsforslagets fremsættelse vil der således i tillæg til det ovenståen-
de komme ca. 26.000 enfamiliehuse med status af andelsboliger, som også vil
være omfattede af det påtænkte ændringsforslag, jf. ovenfor.
Det er ikke muligt at udtrække af registret, hvor mange række -, kæde- og dob-
belthuse eller enfamiliehuse, der er ejet af anpartshavere eller aktionærer i
henholdsvis et boliganpartsselskab eller et boligaktieselskab, og som i så fald
også ville være omfattet, men det antages, at der er tale om et meget begræn-
set antal i forhold til andelsboligmarkedet.
For så vidt angår spørgsmålet om den typiske pris for energimærkning af en
bolig kan der ikke gives noget entydigt svar herpå, da prisen fastlægges på
markedsvilkår. Jeg kan dog oplyse, at der er et loft over prisen på en energi-
mærkning, som per 1. januar 2015 udgør 6451 kr. inkl. moms for en bygning på
100-199 m
2
, som er den typiske størrelse på et enfamilieshus.
Med venlig hilsen
OG KLIMAMINISTERIET
Side 2
Lars Chr. Lilleholt