Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 118
Offentligt
1636880_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
24. maj 2016
2016-1797
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 29. april 2016 stillet mig følgende
spørgsmål til L 118 Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om
buskørsel og lov om taxikørsel m.v. (Løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udvi-
delse af overenskomstnævnets kompetence m.v.), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 9:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 27. april 2016 fra James Yates,
jf. L 118 – bilag 5.
Svar:
Med hensyn til arbejdsmiljøreglerne vedr. hviletid er det efter arbejdsmiljølo-
ven et krav, at arbejdstiden tilrettelægges, således at medarbejderne har en
sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer inden for hver periode på
24 timer samt ét ugentligt fridøgn inden for hver periode af syv døgn. Endvide-
re skal der inden for hver periode af syv døgn være et ugentligt fridøgn, som
skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige
fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage. En arbejdsgiver og dennes chauf-
fører kan straffes med bøde eller fængsel indtil ét år for overtrædelse af regler-
ne.
Som bekendt fastslog Højesteret ved dommen af 4. februar 2015, at enhver
kollektiv overenskomst på området lever op til taxilovens krav. Chauffører, der
udfører offentlig servicetrafik – Flextrafik – kan således også aflønnes på
grundlag af en kollektiv overenskomst, der bygger på aflønning på provisions-
basis. Dommen ændrer dog ikke på, at arbejdsmiljøreglerne fortsat skal over-
holdes ved indgåelse af kollektive overenskomster.
Med lovforslaget justeres ordlyden i bestemmelserne i gods-, bus- og taxiloven,
således at der indføres et udtrykkeligt krav om at følge de bestemmelser om
løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de kollektive overenskomster,
der er indgået af arbejdsmarkedets parter i Danmark, og som er gældende i
hele landet.
Som det er tilfældet med Højesterets dom nævnt ovenfor, ændrer lovforslaget
heller ikke på, at arbejdsmiljøreglerne fortsat skal overholdes ved indgåelse af
kollektive overenskomster.
L 118 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til henvendelse af 27/4-16 fra James Yates, til transport- og bygningsministeren
1636880_0002.png
Jeg har endvidere fundet det nødvendigt at styrke tilsynet med overholdelsen
af reglerne om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der udfører kørsel omfattet
af taxiloven.
Lovforslaget giver derfor, som det allerede er tilfældet i bus- og godskørselslov-
givningen, myndigheder, der har udstedt en tilladelse i henhold til taxiloven,
adgang til at kræve dokumentation for chaufførernes løn- og arbejdsvilkår og til
at høre overenskomstparterne med henblik på at få vurderet, om indehaveren
af tilladelsen overholder bestemmelserne om løn- og arbejdsvilkår.
I sager, hvor en af overenskomstparterne eller begge overenskomstparter udta-
ler, at en virksomhed ikke følger de kollektive overenskomster, foreslås det
desuden, at den tilladelsesudstedende myndighed hører overenskomstnævnet.
Lovforslaget giver endvidere mulighed for at sanktionere kravet om indsendel-
se af dokumentation for overholdelse af bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår
for chauffører med ugentlige tvangsbøder på op til 10.000 kr.
Det skal bemærkes, at ministeriet i samarbejde med Kammeradvokaten arbej-
der på at justere overenskomstbestemmelserne i L 118. Dette sker på baggrund
af en række høringssvar til L 118 samt flere af arbejdsmarkedsparternes be-
mærkninger på et møde afholdt d. 21. april 2016, hvor jeg, en række arbejds-
markedsparter og flere ordførere deltog.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt