Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
14. marts 2016
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 116 stillet af udvalget den 2. marts
efter ønske fra Erik Christensen (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for den meromkostning kravet om ”sekundær”
forsikring til en slæbebåd forventes at give erhvervsdrivende. Endvidere
bedes ministeren redegøre for, om det stiller danske bugseringsvirksom-
heder ringere i konkurrencen med lignende udenlandske virksomheder.
Der henvises til artiklen: ”Upopulært lovforslag: Svendborg rederi ram-
mes på konkurrenceevnen” i Fyns Amts Avis den 20. februar 2016.
Der anmodes om svar hurtigst muligt.
Svar:
Mellem høringen og 1.-behandlingen blev der indhentet konkrete tilbud
fra nogle forsikringsselskaber på forsikringsdækningen af det subsidiære
ansvar for bugseringsfirmaer indeholdt i lovforslaget. Forsikringsdæknin-
gen viste sig at blive væsentligt dyrere end forventet, og kunne, ifølge det
oplyste, for nogle bugseringsfirmaer blive op til 10 % af de samlede for-
sikringsudgifter. Jeg tilkendegav derfor under 1.-behandlingen at ville se
på det i forbindelse med udvalgsbehandlingen.
På baggrund heraf vil jeg fremsætte et ændringsforslag til lovforslaget til
udvalgets velvillige behandling.
Ændringslovforslaget indebærer, at det objektive ansvar og forsikrings-
pligten for omkostninger til vragfjernelse m.v. for den, der har bestilt
bugseringen, fastholdes.
Derimod bortfalder det sekundære objektive ansvar og forsikringspligten
herfor for bugseringsfirmaet. Det erstattes med en pligt for bugserings-
firmaet til at påse, at bestilleren af bugseringen (eller fx skibets ejer) har
opfyldt deres pligt til at tegne en vragfjernelsesforsikring.
Hvis bugseringsfirmaet ikke påser dette, kan den pågældende efter om-
stændighederne efter de almindelige erstatningsregler blive ansvarlig for
det offentliges tab, der er en følge af denne forsømmelse. Herved bevares
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk