L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om kommentarer til henvendelse af 23/2-16 fra Ulla Curdt-Christiansen, Gitte Rasmussen, Louise Andresen og Christian Danvill på vegne af 876 bekymrede borgere, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2015-16

L 113 Bilag 9

Offentligt

Sendt: 23. februar 2016

Emne: Spørgsmål om kontanthjælpsloft

Neergaard! Vi kræver svar - Spørgsmål om kontanthjælpsloft

Til beskæftigelsesminister Jørn Neergaard

Vi er en stor gruppe borgere, der er meget bekymrede – ja, endog angste – for konsekvenserne af det

såkaldt "moderne" kontanthjælpsloft og 225-timersreglen. Fælles for os er, at vi er syge, sympatiserer med

eller holder af nogen, der er – flere af os har også børn med særlige behov – og sidder fast på kontanthjælp.

Jobcentrenes langtrukne sagsbehandling og lovens krav om, at alle behandlingsmuligheder skal være

udtømte, og at det skal kunne dokumenteres igen og igen, at vores funktionsevne er varigt nedsat og vores

tilstand stationær, gør, at den midlertidige forsørgelse, som kontanthjælp burde være, bliver alt andet end

midlertidig. I realiteten betyder det for rigtig mange mennesker, at de er på kontanthjælp i mange år. Vi

kender til eksempler på over 25 år(!)

Mange af os er forundrede over, at det virkelig er muligt at udsætte syge mennesker for en så radikal

indgriben i deres forsørgelsesgrundlag. I den forbindelse har vi gransket love og konventioner nærmere –

og har fundet en del punkter, der giver os anledning til at sætte spørgsmålstegn ved det juridiske grundlag

for gennemførelsen af loftet og 225-timersreglen.

Vi vil gerne indtrængende bede ministeren om at svare på nedenstående spørgsmål:

Spørgsmål 1:

Grundlovens §75, stk. 1 og 2, sikrer retten til et eksistensminimum for alle borgere og i relation hertil retten

til en passende levestandard, til social sikring og sociale ydelser. Disse grundlovssikrede rettigheder er

ligeledes omfattet af forskellige menneskerettighedskonventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Mener

ministeren, at kontanthjælpsloftet – med en reduktion af boligydelsen og med 225-timers-reglen – lever op

til Grundloven, hvis kommunen ikke kan henvise til en billigere bolig, og familien bliver hjemløs?

Spørgsmål 2:

Kan ministeren fremlægge de beregningsprincipper, ud fra hvilke det kan bedømmes, om grundlovens

sikring af et eksistensminimum er opfyldt med hensyn til kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen?

Da alle, som har krav på hjælp i henhold til Grundlovens §75, stk. 2, har krav på en individuel vurdering,

mener vi, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen skaber problemer med hensyn til §75, stk. 2, da

husleje og forbrug er meget forskellige alt efter boligtype og familiesammensætning – og det samme

gælder udgifter til medicin. Derfor ønsker vi at få en forklaring på ministerens beregningsprincipper.

Spørgsmål 3:

Aktivitetsparate er som udgangspunkt omfattet af 225-timersreglen, men kan fritages, hvis de vurderes for

syge til at kunne arbejde de timer. Men burde en aktivitetsparat ikke fokusere på at få det bedre eller blive

afklaret? Har ministeren overvejet om jobsøgning og sporadisk arbejde i lønnet arbejde kan skade den

aktivitetsparates afklaring eller de indsatser, der skal hjælpe borgeren?

Her tænkes på, om den aktivitetsparate f.eks. skal aflyse behandling eller kommunal indsats, hvis

vedkommende får tilbudt arbejde den samme dag.

Har ministeren ligeledes overvejet, om en arbejdsprøvning, der er afbrudt af lønnet arbejde, vil blive

erklæret ugyldig grundet afbrydelsen?

Spørgsmål 4:

Det nævnes ofte, at syge borgere ikke skal være på kontanthjælp, men i stedet flyttes over på andre

ydelser, som f.eks. ressourceforløb.

L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om kommentarer til henvendelse af 23/2-16 fra Ulla Curdt-Christiansen, Gitte Rasmussen, Louise Andresen og Christian Danvill på vegne af 876 bekymrede borgere, til beskæftigelsesministeren

Et ressourceforløb er dog, i henhold til §68a i beskæftigelsesindsatsloven, for personer, som kræver et

helhedsorienteret forløb, bestående af indsatser fra samme lov – samt sociale eller sundhedsmæssige

indsatser.

Betyder det, at syge, der kun behøver f.eks. behandling (sundhedsmæssig) eller kun mangler

arbejdsprøvning (beskæftigelsesindsatsloven), ikke er omfattet af målgruppen for ressourceforløb? Og hvis

det er tilfældet, vil disse syge, der ikke er i målgruppen for ressourceforløb, så ikke være på kontanthjælp,

hvorved de rammes af kontanthjælpsloftet og måske også 225-timersreglen?

En af betingelserne for at kunne få et ressourceforløb er, at man "har modtaget længerevarende offentlig

forsørgelse". Hvor længe skal man have modtaget offentlig forsørgelse, for at det kategoriseres som

længerevarende? Og bekræfter den formulering ikke, at kontanthjælp ikke altid er en midlertidig ydelse,

men derimod – for syge mennesker – ikke kan undgå at blive længerevarende?

En anden betingelse er, at flere indsatser skal være afprøvet, uden at man har øget tilknytning til

arbejdsmarkedet. Dette er vel også noget, der tager tid, før man opfylder dette punkt?

Den tredje betingelse er, at kommunen skal vurdere, at der er behov for en længerevarende indsats. For at

kunne vurdere dette, skal personen være færdigudredt, således at man ved, at denne indsats er nødvendig.

Er dette ikke også en proces, der kan føre til en længere periode som syg på kontanthjælp?

Har ministeren med hensyn til ovenstående gjort sig overvejelser om, hvorvidt lovens formulering ikke

automatisk vil føre til, at syge er på kontanthjælp i længere tid?

Spørgsmål 5:

Kan ministeren oplyse, om kontanthjælpen er en midlertidig ordning, og hvis ja, hvor lang en tidshorisont

"midlertidig" har?

Spørgsmål 6:

Kan ministeren oplyse, hvor mange, der lider af en kronisk fysisk sygdom, der har fået forbedret deres

arbejdsevne ved at komme i gentagne arbejdsprøvninger, virksomhedspraktik, sengepraktik – eller en af de

andre ordninger, der findes?

Kan ministeren oplyse, hvor mange, der lider af en psykisk sygdom, der har fået forbedret deres

arbejdsevne ved at komme i gentagne arbejdsprøvninger, virksomhedspraktik, sengepraktik – eller en af de

andre ordninger der findes?

Spørgsmål 7:

Kan ministeren oplyse, hvor mange der har fået afslag på en førtidspension? Og hvor mange af dem, der

har fået et ordinært job og endt som selvforsørgende?

Kan ministeren oplyse, hvor mange der har fået afslag på et fleksjob? Og hvor mange af dem, der har fået

et ordinært job og endt som selvforsørgende?

Kan ministeren oplyse, hvor mange af dem der på nuværende tidspunkt har afsluttet et ressourceforløb,

som har fået et ordinært job og er blevet selvforsørgende?

Spørgsmål 8:

I mange kommuner lægger man til grund, at hvis en borger har en arbejdsevne svarende til 25 timer om

ugen, så betragtes han/hun som jobparat og selvforsørgende. Kan ministeren bekræfte, om dette er rigtigt?

Hvis borgeren ikke har en uddannelse og er henvist til et lavtlønsjob, mener ministeren så, at indtægten fra

25 timers ugentligt arbejde danner grundlag for at kunne forsørge sig selv og evt. børn under 18 år?

Hvis ja, kan ministeren fremlægge de beregningsprincipper, ud fra hvilke det kan bedømmes, om en enlig

forsørger kan forsørge sig og sine på et sådant grundlag?

Og mener ministeren, at det er i overensstemmelse med grundlovens § 75, stk. 1 og 2?

Spørgsmål 9:

Kan ministeren oplyse, hvor mange af dem, der har fået afslag på enten fleksjob eller førtidspension, der er

afgået ved døden. Og kan ministeren ligeledes oplyse, hvor mange af dem, der har søgt enten pension eller

flexjob, der er afgået ved døden, inden deres ansøgning blev færdigbehandlet?

Spørgsmål 10

Hvis en syg borger har en lægeerklæring eller speciallægeerklæring, hvor der står, hvilken funktionsevne

borgeren har, har kommunen så pligt til at give hjælp efter denne læge/speciallæge-erklæring?

Eller kan de tilsidesætte en sådan erklæring og give hjælp efter egne vurderinger og presse et

ressourceforløb eller andre ordninger ned over hovedet på borgeren?

Spørgsmål 11:

Hvis en kontanthjælpsmodtager ikke er i stand til at betale husleje efter kontanthjælpsloftet og 225-

timersreglen, og kommunen henviser til en billigere bolig, kan der så gives flyttehjælp og indskudslån, hvis

kontanthjælpsmodtageren allerede har et kommunalt indskudslån, som endnu ikke er tilbagebetalt?

I henhold til §55, stk. 2, nr. 3, og stk. 3, i boligstøtteloven skal fogeden være indblandet, før man er

garanteret at kunne få et nyt, hvis man allerede har et indskudslån. Burde dette ikke være muligt at undgå?

Ikke mindst af hensyn til børn, der kan være indblandet? Og af hensyn til de ekstra udgifter i forbindelse

med fogedsag og akut flytning?

Spørgsmål 12:

Kan ministeren oplyse, hvor mange mennesker med skånehensyn der er meldt jobparate? Og kan

ministeren oplyse, hvor mange af dem der er kommet i ordinært job og er blevet selvforsørgende med

deres skånehensyn? Her tænkes især på borgere, der ingen uddannelse har.

Spørgsmål 13:

Hvilke kvalitetskrav stilles der til de virksomheder, som kalder sig anden aktør, og som sidder med tunge

sygesager, de får henvist fra kommunen? Her tænker vi særligt på medarbejdernes uddannelse. Hvilke

oplysninger får de virksomheder fra kommunen om borgerne?

Spørgsmål 14:

Kan ministeren oplyse, om Børnekonventionens artikel 27 om barnets tarv er blevet vægtet i lovgivningen i

forbindelse med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen? Hvis ja, på hvilken måde?

Spørgsmål 15:

Kan ministeren oplyse, om der er lavet beregninger for, hvor mange man forventer vil blive udsat af deres

bolig? Og ligeledes hvor mange flere hjemløse man forventer efter kontanthjælpsloftet og 225-

timersreglen? Og hvad kommer der til at ske med de børn, hvis forældre bliver boligløse?

Spørgsmål 16:

Kan ministeren oplyse, på hvilket grundlag man er nået frem til de boligudgifter, som en

kontanthjælpsmodtagers rådighedsbeløb baseres på?

Vi har også regnet på det. Den gennemsnitlige husleje på 6.138 kroner mener vi ikke er misvisende. Det

sikres af de meget lave huslejer, der findes i Udkantsdanmark. Men for alle dem, der bor i og omkring de

større byer, er gennemsnittet betydeligt højere.

Til gengæld mener vi, at ministeriets tal for udgifter til varme, vand og el er sat urealistisk lavt. Ved blot at

se på vores egne forbrugsregninger, når vi frem til et gennemsnit på lidt over 2.600 – altså hele 1.300

kroner mere end ministeriets beregninger, der sætter det maksimale beløb til 1.296 kr.

Vi er derfor interesserede i at høre, hvordan ministeriet er kommet frem til et maksimalt forbrug på 1.296

kr. Vi har selv ledt efter kilder på et normalt forbrug. Ifølge bolius.dk, bruger en familie på 2 voksne og 2

børn, med fjernvarme, i alt 2.846 kr. om måneden på vand, varme og el. Bolius henviser til, at deres kilder

er fra hhv. Energistyrelsen, Danva og Energitjenesten. Ses disse kilder ikke som pålidelige, siden det beløb,

som ministeriet har fastsat, er betydeligt lavere end deres tal?

Vi er klar over, at det ikke er første gang, ministeren modtager spørgsmål om dette emne. Derfor ved vi

også, at ministerens svar ofte har været temmelig standardiserede. Vi vil derfor gerne insistere på, at

ministeren udviser os den behørige respekt og svarer personligt og fyldestgørende på vores spørgsmål. Vi

vil ligeledes værdsætte, at ministeren henviser til kilder ved de spørgsmål, hvor dette er relevant.

Vi er mennesker, der er - og vil blive - meget berørte af disse lovændringer.

Med venlig hilsen

Ulla Curdt-Christiansen, Gitte Rasmussen, Louise Andresen og Christian Danvill

samt 876 bekymrede borgere

Navne findes her: http://www.skrivunder.net/signatures/neergaard_vi_kraver_svar_-

_sporgsmal_om_kontanthjalpsloft/