Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113
Offentligt
1602665_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Leif Lahn Jensen (S)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
24. februar 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
31 (L 113), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif Lahn
Jensen (S).
Spørgsmål nr. 31:
J.nr.
”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt kommunerne har den nødvendige kapaci-
tet til at håndtere et større antal hjemløse med handicap, der bl.a. ifølge Danske
Handicaporganisationer og KL vil være en konsekvens af vedtagelsen af lovforsla-
get?”
Svar:
Jeg deler ikke den vurdering, at lovforslaget i sig selv skulle medføre en stigning i
antallet af hjemløse.
Det har været afgørende for regeringen, at der med dette lovforslag skabes den rette
balance mellem et rimeligt forsørgelsesniveau for alle på den ene side og et reelt
incitament til at arbejde på den anden.
Indførelsen af loftet over kontanthjælpen ændrer ikke på satserne i kontanthjælps-
systemet. Det vil sige, at borgerne stadig modtager den samme forsørgelsesydelse
som hidtil. Desuden vil den enkelte borger – ved at arbejde selv få timer om ugen –
kunne skabe plads under loftet til igen at modtage hele eller dele af den særlige
støtte eller boligstøtte, vedkommende måtte have mistet på grund af loftet. Endelig
er der ved indretningen af reglerne for 225 timers reglen en række forlængelses- og
undtagelsesmuligheder, således at personer, der slet ikke kan arbejde, ikke bliver
omfattet.
For hovedparten (ca. 70 pct.) af de modtagere af kontanthjælp mv. (integrations-
ydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp), der berøres af kontanthjælpsloftet, vil
den samlede ydelsesreduktion være på under 2.000 kr. Den gennemsnitlige ydel-
sesreduktion vil være på ca. 1.450 kr. pr. måned (2016-pl) for personer berørt af
kontanthjælpsloftet. Konkret betyder kontanthjælpsloftet, at et typisk ægtepar med
tre børn fremover vil have cirka 15.000 kr. til rådighed om måneden, når skatten og
huslejen er betalt. Det mener jeg er et rimeligt ydelsesniveau, men det stiller om-
vendt også krav til, at kontanthjælpsmodtageren prioriterer i sine udgifter.
Hvis man bor i en dyr lejlighed og derfor i dag modtager mere i boligstøtte og sær-
lig støtte end en gennemsnitlig modtager af kontanthjælp, så vil man som følge af
loftet også kunne opleve en højere reduktion i sin boligstøtte og/eller særlig støtte.
Men det er også netop en gruppe af modtagere af kontanthjælp mv., hvor det øko-
 L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om, hvor mange modtagere af sociale ydelser der forventes at måtte opgive deres nuværende bolig, til beskæftigelsesministeren
nomiske incitament til at arbejde i dag er særligt lavt, bl.a. fordi den særlige støtte
helt falder bort, hvis man kommer i job.
Det nye kontanthjælpsloft træder i kraft 1. april 2016 og får virkning seks måneder
senere den 1. oktober 2016 for både eksisterende og nye ydelsesmodtagere. For de
nuværende modtagere af kontanthjælp mv. betyder ikrafttrædelsen således, at de
får tid til at tilpasse sig de nye regler.
I forhold til boligsituationen er det vigtigt, at kommunerne har fokus på at undgå
udsættelser evt. hjemløshed, og jeg mener, at kommunerne med de gældende regler
har kapacitet og muligheder for at forebygge og undgå hjemløshed. Det gælder bå-
de i forbindelse med anvisning af boliger, som borgerne må forventes at kunne be-
tale, hjælp til administration af betalingen af husleje mv.
Samtidig giver reglerne for tildeling af flyttehjælp yderligere mulighed for at yde
hjælp ved flytning til en billigere bolig. Situationer, hvor der flyttes fra en for-
holdsvis dyr bolig til en bolig med en husleje, der bedre passer til lejerens eller fa-
miliens økonomi, skal også betragtes som en forbedring af boligforholdene og be-
rettige til kommunal flyttehjælp.
For at forbedre udsatte og udsættelsestruede lejeres muligheder for at flytte fra en
dyrere til en billigere bolig, gælder der herudover en kommunal pligt til som ud-
gangspunkt at yde et nyt beboerindskudslån, selv om husstanden har uindfriet gæld
fra et tidligere beboerindskudslån.
Det skal også bemærkes, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem la-
vere indkomst og risikoen for at blive sat ud af boligen. Undersøgelser gennemført
af SFI viser således, at der som oftest ikke er tale om én enkelt forklaring på, at le-
jere sættes ud af deres bolig. Der er typisk tale om et sammenfald af flere faktorer,
som fx manglende evne til at administrere egen økonomi, stor gæld, psykiske pro-
blemer, misbrug osv.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2