Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
25. februar 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
51 (L113), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Søren-
sen (EL).
Spørgsmål nr. 51:
J.nr. -
”Er ministeren enig i Rigsrevisionens undersøgelse fra 2014, som viser, at antallet
af boliger til en husleje på kr. 3000,- eller derunder er faldet med 55 % siden 2007
og at dette er en medvirkende årsag til, at der siden 2009 er sket en markant stig-
ning i antallet af hjemløse, herunder en fordobling af antallet af unge hjemløse på
18 – 24 år. ”
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Udlændinge-, In-
tegrations- og Boligministeriet, som oplyser følgende:
”Det er korrekt, at antallet af boliger til en husleje på 3.000 kr. og derunder i perio-
den 2007-2013 er faldet med 55 pct. Det bemærkes, at grænsen på de 3.000 kr. ik-
ke er pristalsreguleret, og at dette i sig selv medvirker til, at færre boliger med tiden
har en husleje under grænsen. I hele landet var der i 2015 i alt 278.500 boliger med
en husleje på under 4.000 kr. om måneden, svarende til 29 pct. af den samlede ud-
lejningsboligbestand, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 50 ad L 113.
Det er ikke muligt at opgøre i hvilket omfang udviklingen har medvirket til en stig-
ning i antallet af hjemløse. I det omfang hjemløshed skyldes manglende betalings-
evne, medvirker faldet i antal boliger med en sådan husleje antagelig til at gøre det
vanskeligere for denne gruppe at skaffe sig en bolig.”
Jeg kan henholde mig til ovenstående svar.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen