Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113
Offentligt
1603868_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Leif Lahn Jensen (S)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
24 (L 113), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif Lahn
Jensen (S).
Spørgsmål nr. 24:
25-02-2016
J.nr.
”Ministeren bedes redegøre for årsagen til differencen af de økonomiske konse-
kvenser som følge af lovforslaget for hhv. 470 mio. kr. i 2017, 495 mio. kr. i
2018 og 530 mio. kr. i 2019.”
Svar:
Af
Aftale om et kontanthjælpssystem hvor det kan betale sig at arbejde
– Jobreform fase I
fremgår det, at aftalen samlet skønnes at styrke de offentlige fi-
nanser med i størrelsesordenen 470 mio. kr. i 2017, 495 mio. kr. i 2018 og 530
mio. kr. i 2019 efter skat, tilbageløb og inkl. adfærd,
jf. tabel 1.
Tabel 1.
Økonomiske konsekvenser efter skat, tilbageløb og adfærd, mio. kr. (2016-pl)
2016
Kontanthjælpsloft
225-timers regel
Ret til 4 ugers ferie
Samlet virkning i alt inkl. skat,
tilbageløb og adfærd
90
20
0
110
2017
370
90
0
470
2018
390
100
0
495
2019
420
105
0
530
Anm.: Grundet afrundinger kan totalen afvige fra summen af tallene.
Kilde: Aftale om et kontanthjælpssystem hvor det kan betale sig at arbejde – Jobreform fase I.
Det nye kontanthjælpsloft samt 225-timers reglen får virkning fra den 1. oktober
2016. De direkte økonomiske konsekvenser af disse to forslag, vil derfor have ¼
virkning i 2016.
Forslaget om fire ugers ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.fl. vil
have virkning fra den 1. april 2016.
Udgifterne vedrørende uddannelses- og kontanthjælp afhænger af ledighedsudvik-
lingen og er dermed konjunkturfølsomme. På den baggrund er de ledighedsrelate-
rede økonomiske konsekvenser i årene 2016-2020 tilpasset den skønnede konjunk-
turnormalisering i Opdateret 2020-forløb, august 2014. Konjunkturnormaliseringen
indebærer, at de ledighedsafhængige udgifter forventes at falde frem mod 2019,
idet det forventes at den faktiske ledighed vil falde til det strukturelle ledighedsni-
veau i 2019.
L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om årsagen til differencen af de økonomiske konsekvenser, til beskæftigelsesministeren
Endelig er der indregnet en gradvis indfasning af de adfærdsmæssige konsekven-
ser, således at adfærden først vil have fuld effekt i 2019, der forventes at være et
konjunkturneutralt år.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2