L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd d. 14/3-2016 om konsekvenserne på det sociale område som følge af L 113, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113
Offentligt

TALE

14. marts 2016

Talepapir til besvarelsen af samrådsspørgsmål E-H

den 14. marts 2016

(Det talte ord gælder)

Samrådsspørgsmål E

Social- og indenrigsministeren bedes forholde sig

til konsekvenserne af lovforslaget på det sociale

område, herunder særligt om lovforslaget vil skabe

flere udsættelser som Boligselskabers Landsfor-

ening advarer mod og mere hjemløshed i Dan-

mark, som Kommunernes Landsforening advarer

mod.

Samrådsspørgsmål F

Social- og indenrigsministeren bedes redegøre for,

hvilke sociale tiltag regeringen vil iværksætte for

at kompensere for de negative konsekvenser ved

lovforslaget, herunder om regeringen iværksætter

tilstrækkelige tiltag, der (1) sikrer et mere rumme-

ligt arbejdsmarked, og (2) sikrer, at ingen mister

deres hjem som følge af lovforslaget.

Samrådsspørgsmål G

Social- og indenrigsministeren bedes redegøre for

i hvilket omfang, Social- og Indenrigsministeriet

har været inddraget i vurderingerne af konsekven-

serne af lovforslaget – når de har vedrørt social- og

indenrigsministerens ressort – særligt i vurderin-

L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd d. 14/3-2016 om konsekvenserne på det sociale område som følge af L 113, til beskæftigelsesministeren

gen af, om lovforslaget kan føre til flere hjemløse,

som Kommunernes Landsforening advarer mod.

Ministeren bedes i den sammenhæng forud for

samrådet fremlægge dokumentation for korre-

spondance mellem Social- og Indenrigsministeriet

og Beskæftigelsesministeriet om lovforslaget.

Samrådsspørgsmål H

Vil social- og indenrigsministeren redegøre for,

om det er ministerens opfattelse, at lovforslaget

tager tilstrækkeligt hensyn til mennesker med han-

dicap, der modtager kontanthjælp?

[Social- og indenrigsministeren indleder samrådet

og giver herefter ordet til beskæftigelsesministe-

ren.]

Svar:

Tak for ordet.

Jeg vil gerne besvare spørgsmål E, F og G fra Be-

skæftigelsesudvalget under ét.

Formålet med kontanthjælpsloftet

Jeg vil starte med baggrunden for lovforslaget.

Det er regeringens klare mål, at flere skal i arbej-

de, og at færre skal forsørges af det offentlige.

Den første forudsætning er, at det overhovedet kan

betale sig at arbejde. Der skal derfor være en sund

forskel mellem arbejdsindkomst og overførsels-

indkomst. For mange kontanthjælpsmodtagere er

forskellen i dag meget begrænset.

Samtidig er der i dag en gruppe kontanthjælps-

modtagere, der reelt ikke står til rådighed for ar-

bejdsmarkedet. De seneste tal viser, at det drejer

sig om ca. hver fjerde jobparate kontanthjælps-

modtager.

Det er baggrunden for, at vi med lovforslaget vil

indføre et nyt kontanthjælpsloft og en 225-timers-

regel.

Med kontanthjælpsloftet lægger vi et loft over,

hvor meget man kan modtage i offentlig forsørgel-

se, så gevinsten ved at tage et arbejde kan mærkes

økonomisk.

Med 225-timers-reglen stiller vi krav om, at kon-

tanthjælpsmodtagere, der kan arbejde, skal opfylde

et arbejdskrav på 225 timer inden for et år. De 225

timer svarer til ca. 5-6 timers arbejde om ugen el-

ler 1�½ måneds fuldtidsbeskæftigelse.

5 –

Jobåbninger og det rummelige arbejdsmarked

I forhold til mulighederne for at finde et arbejde

mener jeg faktisk, at vi har et velfungerende og

meget dynamisk arbejdsmarked, hvor der løbende

skabes mange nye job og nye jobåbninger.

Flere arbejdsgivere melder endda ud, at de for ti-

den har svært ved at få besat ledige stillinger.

På Jobnet.dk lå der i januar 2016 fx 27.577 ledige

stillinger. Heraf var 18.123 nyopslåede stillinger.

Og i perioden fra 4. kvartal 2014 til 3. kvartal

2015 var der knap 776.000 jobåbninger i Dan-

mark. Det understreger, at der er jobmuligheder.

Det skal samtidig ses i lyset af, at der i oktober

2015 [seneste tal] var knap 155.000 fuldtidsbe-

skæftigede udenlandske statsborgere i Danmark.

Når det er sagt, så har vi en udfordring i forhold til

at sikre et mere rummeligt arbejdsmarked, så flere

mennesker med forskellige udfordringer eller han-

dicap kan blive en del af arbejdsmarkedet.

Det ligger mig på sinde, at vi ikke har et parallelt

arbejdsmarked i Danmark. Vi skal i stedet under-

støtte, at personer med særlige forudsætninger kan

komme til at deltage på det ordinære arbejdsmar-

ked – og det kan blandt andet ske gennem de man-

ge forskellige kompenserende ordninger, der fin-

des i dag.

I Beskæftigelsesministeriet vurderer vi derfor også

løbende, om vi kan gøre mere for at sikre et mere

rummeligt arbejdsmarked.

Økonomiske incitamenter og sociale konsekvenser

Kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen skal sik-

re, at flere kontanthjælpsmodtagere kommer i ar-

bejde og kan forsørge sig selv.

Kontanthjælpsloftet er fastsat ud fra en afvejning

af, at der både skal være et reelt incitament til at

arbejde og et rimeligt forsørgelsesniveau.

Regeringen vil til enhver tid stå til mål for, at vi

fundet en rimelig balance.

Konkret betyder kontanthjælpsloftet, at et kontant-

hjælpsægtepar med tre børn vil have ca. 15.000 kr.

til rådighed om måneden, når både skat og husleje

er betalt. Faktisk modtager familien ca. 406.000

kr. i samlede offentlige ydelser og tilskud før skat

– når der tages udgangspunkt i familietypebereg-

ninger.

En enlig kontanthjælpsmodtager med tre børn vil

have ca. 12.800 kr. til rådighed om måneden, når

skat og husleje er betalt – eller ca. 281.700 kr. i

samlede offentlige ydelser og tilskud før skat – når

der tages udgangspunkt i familietypeberegninger.

Nu er det også sådan, at man hverken kan miste

sin kontanthjælp eller sine børnepenge på grund af

loftet. Det er boligstøtte og særlig støtte, der redu-

ceres med kontanthjælpsloftet.

Loftet vil selvfølgelig kunne mærkes i et stramt

husholdningsbudget. Det kræver prioritering i

hverdagen – det er der ingen tvivl om. Men det bør

være muligt at betale en almindelig husleje og ind-

rette sig fornuftigt efter sin indkomst.

Jeg deler derfor heller ikke den vurdering, at lov-

forslaget i sig selv skulle medføre at blive sat ud af

boligen.

Fx viser undersøgelser gennemført af SFI, at der

som oftest ikke er tale om én enkelt forklaring på,

at lejere sættes ud af deres bolig. Der er typisk tale

om et sammenfald af flere faktorer, som fx mang-

lende evne til at administrere egen økonomi, stor

gæld, psykiske problemer og misbrug.

I forhold til boligsituationen er det vigtigt, at

kommunerne har fokus på at undgå udsættelser og

hjemløshed. Jeg mener, at kommunerne med de

gældende regler har en række muligheder for at fo-

rebygge og undgå hjemløshed. Det gælder blandt

andet flyttehjælp og beboerindskudslån.

Undtagelser fra loftet over kontanthjælpen

Kontanthjælpsloftet er som sagt skruet sammen på

en sådan måde, at det alene er boligstøtte og særlig

støtte, der kan blive reduceret med loftet.

Det er også baggrunden for, at vi i lovforslaget og

ændringsforslaget har valgt at undtage boligstøtten

og særlig støtte for handicappede i bestemte i situ-

ationer fra kontanthjælpsloftet – blandt andet i ly-

set af KL’s høringssvar.

Undtagelsen omfatter personer, der er stærkt be-

vægelseshæmmede, og som modtager boligstøtte

til en egnet bolig. Og det er uanset om boligen er

visiteret af kommunen, eller den enkelte selv har

fundet den. Her vil boligstøtten og evt. særlig støt-

te altså ikke indgå i loftet. Undtagelsen gælder og-

så i det tilfælde, hvor det er et husstandsmedlem,

der ikke er kontanthjælpsmodtager, der er stærkt

bevægelseshæmmet.

Derudover har vi valgt at undtage boligstøtte og

særlig støtte fra at indgå i loftet for kontant-

hjælpsmodtagere, der på grund af en fysisk eller

psykisk funktionsnedsættelse er visiteret til og har

fået anvist en handicapegnet bolig af kommunen.

Endelig undtages kontanthjælpsmodtagere, der

modtager særlig boligstøtte, fordi de modtager

døgnhjælp efter serviceloven – og igen er det uan-

set, om de har fået visiteret boligen af kommunen,

eller de har fundet den selv.

Undtagelser fra 225-timers-reglen

I forhold til 225-timers-reglen er der også en ræk-

ke personer, der er undtaget for reglen.

Det gælder for personer med en så begrænset ar-

bejdsevne, at kommunen ud fra et konkret skøn

vurderer, at de ikke vil kunne opnå beskæftigelse

på 225 timer inden for et år på det ordinære ar-

bejdsmarked.

Langt de fleste personer, der er vurderet aktivitets-

parate fx på grund af handicap, misbrug og psyki-

ske lidelser, forventes derfor at blive undtaget fra

225-timers-reglen.

Jeg vil også gerne præcisere, at kravet om 225 ti-

mers arbejde ikke indebærer, at den enkelte fra dag

ét skal i fuldtidsbeskæftigelse. Der stilles alene

krav om 225 timers arbejde inden for et år. Det be-

tyder, at man med 5-6 timers arbejde om ugen vil

kunne opfylde kravet.

Indsatsen over for borgerne

De økonomiske incitamenter er afgørende for, at

flere kan komme i arbejde, men de kan og skal ik-

ke stå alene. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for sam-

tidig at understøtte den enkelte borger i at komme i

job.

Den aktive beskæftigelsesindsats skal altid tilrette-

lægges med udgangspunkt i den enkeltes ressour-

cer og behov og kan fx bestå af løntilskud eller

virksomhedspraktik.

Regeringen vil gerne understøtte kommunernes

arbejde med at få udsatte kontanthjælpsmodtagere

i gang ude på virksomhederne.

I slutningen af 2015 er der derfor iværksat et for-

søg under navnet ”JobFirst”, hvor udsatte borgere

skal ud på rigtige arbejdspladser fra dag et, og

hvor målet er ordinær beskæftigelse i så mange

timer som muligt.

Derudover er der med satspuljeaftalen for 2016 af-

sat 78,2 mio. kr. til særligt tilrettelagte virksom-

hedsforløb, der skal fremme, at jobcentrene får ud-

satte borgere i en virksomhedsrettet indsats på or-

dinære arbejdspladser, som kan gøre dem klar til et

ordinært job.

Aktivitetsparate uddannelses- eller kontant-

hjælpsmodtagere har desuden ret til en koordine-

rende sagsbehandler, som skal sikre, at indsatsen

bliver koordineret på tværs af de kommunale for-

valtninger.

Der er derfor stort fokus på at hjælpe udsatte bor-

gere til hurtigst muligt at komme i arbejde og blive

hel eller delvis selvforsørgende – eller komme i

gang med en uddannelse.

Som det også fremgår af bemærkningerne til lov-

forslaget, skal kommunerne helt konkret være eks-

tra opmærksomme på at vejlede og hjælpe borge-

re, når de nærmer sig en ydelsesreduktion som føl-

ge af 225 timers reglen.

Borgere med en væsentligt og varigt nedsat ar-

bejdsevne

Helt generelt har kommunerne pligt til at sørge for,

at borgerne får den rette hjælp. Kommunerne skal

systematisk via rehabiliteringsteams følge op på,

om en borger fx skal visiteres til et ressourcefor-

løb, fleksjob eller skal have tilkendt førtidspensi-

on.

Borgere, som mere permanent ikke kan arbejde, fx

på grund af sygdom, slet ikke skal være i kontant-

hjælpssystemet.

Inddragelse af SIM (spørgsmål G)

I samrådsspørgsmål G spørges der til, i hvilket

omfang Beskæftigelsesministeriet har inddraget

Social- og Indenrigsministeriet i forbindelse med

arbejdet med lovforslaget.

Jeg kan oplyse, at Beskæftigelsesministeriet efter

helt sædvanlig praksis har inddraget relevante mi-

nisterier, fx i forhold til at afklare spørgsmål af

faglig karakter.

Social- og Indenrigsministeriet har også været

inddraget i forbindelse med den interne høring af

andre ministerier forud for, at lovforslaget blev

sendt i ekstern høring.

Nu vil jeg gerne give ordet tilbage til social - og

indenrigsministeren.

[Social- og indenrigsministeren besvarer spørgs-

målene og afslutter samrådet]