Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Leif Lahn Jensen (S)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
31 (L 113), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif Lahn
Jensen (S).
Spørgsmål nr. 31:
24. februar 2016
J.nr. 2016-1009
”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt kommunerne har den nødvendige kapaci-
tet til at håndtere et større antal hjemløse med handicap, der bl.a. ifølge Danske
Handicaporganisationer og KL vil være en konsekvens af vedtagelsen af lovforsla-
get?”
Svar:
Jeg deler ikke den vurdering, at lovforslaget i sig selv skulle medføre en stigning i
antallet af hjemløse.
Det har været afgørende for regeringen, at der med dette lovforslag skabes den rette
balance mellem et rimeligt forsørgelsesniveau for alle på den ene side og et reelt
incitament til at arbejde på den anden.
Indførelsen af loftet over kontanthjælpen ændrer ikke på satserne i kontanthjælps-
systemet. Det vil sige, at borgerne stadig modtager den samme forsørgelsesydelse
som hidtil. Desuden vil den enkelte borger – ved at arbejde selv få timer om ugen –
kunne skabe plads under loftet til igen at modtage hele eller dele af den særlige
støtte eller boligstøtte, vedkommende måtte have mistet på grund af loftet. Endelig
er der ved indretningen af reglerne for 225 timers reglen en række forlængelses- og
undtagelsesmuligheder, således at personer, der slet ikke kan arbejde, ikke bliver
omfattet.
For hovedparten (ca. 70 pct.) af de modtagere af kontanthjælp mv. (integrations-
ydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp), der berøres af kontanthjælpsloftet, vil
den samlede ydelsesreduktion være på under 2.000 kr. Den gennemsnitlige ydel-
sesreduktion vil være på ca. 1.450 kr. pr. måned (2016-pl) for personer berørt af
kontanthjælpsloftet. Konkret betyder kontanthjælpsloftet, at et typisk ægtepar med
tre børn fremover vil have cirka 15.000 kr. til rådighed om måneden, når skatten og
huslejen er betalt. Det mener jeg er et rimeligt ydelsesniveau, men det stiller om-
vendt også krav til, at kontanthjælpsmodtageren prioriterer i sine udgifter.
Hvis man bor i en dyr lejlighed og derfor i dag modtager mere i boligstøtte og sær-
lig støtte end en gennemsnitlig modtager af kontanthjælp, så vil man som følge af
loftet også kunne opleve en højere reduktion i sin boligstøtte og/eller særlig støtte.
Men det er også netop en gruppe af modtagere af kontanthjælp mv., hvor det øko-