Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113
Offentligt
1606029_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Leif Lahn Jensen (S)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
24. februar 2016
J.nr. 2016-1009
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
28 (L 113), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif Lahn
Jensen (S).
Spørgsmål nr. 28:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at kommunernes ind-
sats ikke fokuseres mod de jobparate kontanthjælpsmodtagere på langt sigt, som
følge af nedtrapningen af den statslige refusion til f.eks. aktivering af kontant-
hjælpsmodtagere.”
Svar:
Med refusionsreformen blev den statslige refusion af forsørgelsesydelserne gjort
afhængig af, hvor længe en borger modtager forsørgelsesydelser. Formålet er at fo-
rebygge langvarig offentlig forsørgelse og at motivere kommunerne til at gennem-
føre den aktive indsats, der virker bedst for den enkelte ledige.
Reformen giver dermed i sig selv kommunerne et klart økonomisk incitament til at
fokusere på de tilbud, der virker, hvad enten det drejer sig om de stærke eller de
udsatte grupper af ledige.
For at understøtte indsatsen arbejder Beskæftigelsesministeriet hele tiden på at
styrke vidensgrundlaget for, hvilke indsatser der har de bedste effekter, også for de
mere udsatte målgrupper. Fx vil ministeriet inden for rammerne af satspuljen for
2016 iværksætte et større initiativ rettet imod udvikling af særligt tilrettelagte virk-
somhedsforløb for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet samt mindre projekter
med fokus på virksomhedsrettede indsatser for udviklingshæmmede og på målret-
tet mentorstøtte til udsatte unge.
Desuden indeholder beskæftigelseslovgivningen klare pligter for jobcentrene til
også at tage sig af de udsatte grupper af ledige, herunder krav om et løbende kon-
taktforløb, hvor beskæftigelsesindsatsen tilrettelægges, og hvor der afgives tilbud
ud fra den enkelte lediges forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst mu-
ligt opnår varig beskæftigelse.
L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 104: Spm. om kommentar til henvendelse af 26/2-16 fra Socialpolitisk Forening, til beskæftigelsesministeren
Af aftalen bag refusionsomlægningen fremgår desuden, at aftalekredsen er enige
om at følge udviklingen i aktiveringsomfang og i overgangen til beskæftigelse,
herunder for udsatte grupper, efter refusionsomlægningens ikrafttræden.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2