Retsudvalget 2015-16
L 107
Offentligt
1607126_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. marts 2016
Forebyggelseskontoret
Casper Skibdal Vistrup
2016-0037-0148
1877394
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om
knive og blankvåben m.v. (L 107), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 15. februar 2016.
Søren Pind
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 107 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 11/2-16 fra Jeppe Skov, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om knive og blankvåben m.v. (L 107):
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 11/2-16 fra
Jeppe Skov, jf. L 107 - bilag 9”
Svar:
1.
I henvendelsen henviser Jeppe Skov til de bevismæssige vanskelighe-
der, som kan være forbundet med den strafferetlige efterforskning af til-
fælde, hvor en kniv besiddes ulovligt, og hvor gerningsmanden forsøger at
unddrage sig strafforfølgelse, f.eks. ved at bortskaffe gerningsvåbnet eller
forklare, at det tilhører en anden.
Derudover oplyser Jeppe Skov, at han i forbindelse med sit arbejde ofte
antræffer personer med tilknytning til bandemiljøet, som er i besiddelse af
knive.
2.
Som det fremgår af indledningen til det fremsatte lovforslag, foreslås
der indført en ny knivlov, som på den ene side lemper reglerne for brug af
knive til fornuftige dagligdags formål og på den anden side skærper kursen
mod knive i bl.a. nattelivet og kriminelle miljøer.
Det er efter regeringens opfattelse afgørende, at myndighederne har de
nødvendige redskaber til effektivt at bekæmpe de knive, der optræder i
bl.a. kriminelle miljøer.
3.
Som det fremgår af de særlige bemærkninger til § 1 i det nu fremsatte
lovforslag, ændres der ikke med lovforslaget på, at der med hensyn til be-
viset for, om bestemmelsen er overtrådt, tages udgangspunkt i den almin-
delige processuelle grundsætning, at anklagemyndigheden har bevisbyr-
den. Det er således ikke tiltalte, der selv skal bevise, at kniven bæres som
led i erhverv mv.
Derimod vil sigtede eller tiltalte for at kunne unddrage sig strafansvar i
praksis i almindelighed ikke kunne nøjes med at hævde, at kniven skal
bruges til et af de formål, der fritager for straf, hvis der ikke samtidig fore-
ligger omstændigheder, f.eks. med hensyn til påklædning, tid og sted, må-
den kniven bæres på, knivens art mv., der underbygger denne påstand. Til-
svarende vil det f.eks. kunne indgå, om personen, som besidder kniven,
tidligere er straffet for overtrædelse af våbenlovgivningen mv.
2
L 107 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 11/2-16 fra Jeppe Skov, til justitsministeren
4.
I forhold til myndighederne vil de nye regler indebære en mulighed for
at sætte endnu hårdere ind i forhold til personer, der tidligere er dømt for
visse former for personfarlig kriminalitet, og som bærer kniv under skær-
pende omstændigheder.
Som et led i en øget indsats for at bekæmpe knivvold – særligt i nattelivet
og kriminelle miljøer – foreslås derfor en betydelig skærpelse af straffen
for personer, som tidligere er dømt for vold mv., og som i strid med loven
bærer kniv på steder, hvor der erfaringsmæssigt er høj risiko for vold,
f.eks. i kriminelle miljøer.
3