Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 105
Offentligt
1596413_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 5. februar 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPIVR
Sagsnr.: 1600762
Dok. nr.: 1707116106
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. februar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (L 105) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 1:
”Enhedslisten så meget gerne, at handicaprådene også høres som relevante parter i
vedtagelsen af den kommunale værdighedspolitik. Vil ministeren sikre, at bemærk-
ningerne i loven bliver ændret, således at handicaprådene eksplicit nævnes, som par-
ter, der skal høres på lige fod med ældrerådene, når kommunerne udformer værdig-
hedspolitikker? Såfremt ministeren ikke vil ændre bemærkningerne, vil ministeren da
bekræfte, at handicaprådene bør høres?”
Svar:
Lovforslaget er afgrænset til at vedrøre værdighedspolitikker for ældrepleje.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, afgrænser lovforslaget området for
værdighedspolitikken for ældreplejen ved dels at relatere politikkerne til de indsat-
ser, som kommunen yder efter serviceloven i forhold til personlig hjælp, omsorg og
pleje m.v. Dels ved at afgrænse værdighedspolitikken til de indsatser, der i praksis
hovedsageligt gives til personer, som er over folkepensionsalderen.
I forhold til inddragelse af relevante parter fremgår det af lovforslagets bemærknin-
ger, at det er væsentligt, at kommunalbestyrelsen i udarbejdelsen af værdighedspoli-
tikken for ældreplejen sikrer, at de lokale ældreråd, samt øvrige relevante parter ind-
drages. Det kan hertil bemærkes, at relevante parter også kan omfatte handicaprå-
dene.
Det fremgår i øvrigt af retssikkerhedslovens § 37 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen
hører handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med han-
dicap. Denne bestemmelse hører under Social- og Indenrigsministeriet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Ina Vang Runager