MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
19. april 2016
2016-1133
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 13. april 2016 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 102 - Forslag til lov om ændring af lov om letbane på
Ring 3, lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S og lov
om trafikselskaber (Anlæg af letbanen på Ring 3, særlig regulering i anlægspe-
rioden m.v.), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Villum Christensen (LA).
Spørgsmål nr. 28:
Vil ministeren hos de kommuner og ledningsejere, som er involveret i letbane-
projektet i Ring 3, indhente information om, hvilke projekter og omkostnin-
gerne hertil i relation til letbaneprojektet der ikke er taget med i det foreliggen-
de anlægsbudget? Det gælder eksempelvis stationsudbygninger og -flytninger,
P-pladser, fortovsbelægninger, ramper m.v. Ministeren bedes ligeledes give et
bud på tidshorisonten for dette, og hvordan det kan passe ind i den videre pro-
ces med letbaneprojektet.
Svar:
Jeg har fået oplyst, at samtlige omkostninger, der er nødvendige for at bygge
letbanen på Ring 3 som beskrevet i lovforslaget, er medtaget i anlægsbudgettet
for projektet. Denne afgrænsning er i overensstemmelse med den normale
praksis inden for Transport- og Bygningsministeriets område.
På det kommende møde i forligskredsen bag projektet, jf. også mit svar på spm.
27, vil jeg bede mine embedsmænd redegøre nærmere for, hvordan afgræns-
ningen nærmere er foretaget, så vi forhåbentlig kan få ryddet disse spørgsmål
af vejen.
Med hensyn til ledningsejernes omkostninger til flytning af ledninger kan jeg
oplyse, at jeg på baggrund af ledningsejernes høringssvar på lovforslaget tog
initiativ til at nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg med deltagelse af lednings-
ejerne, som fik til opgave at udarbejde et konsolideret bud på omkostningerne
til ledningsomlægninger. Udvalgets rapport (”Redegørelse om afklaring af om-
kostninger til ledningsomlægninger og ledningsejernes mulighed for finansie-
ring heraf”) oversendte jeg til Folketinget den 23. februar 2016.