Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 102
Offentligt
1601451_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
22. februar 2016
2016-1133
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 15. februar 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L102 - Forslag til lov om ændring af lov om letba-
ne på Ring 3, lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S
og lov om trafikselskaber (Anlæg af letbanen på Ring 3, særlig regulering i an-
lægsperioden m.v.), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 1:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 12. februar 2016 fra Niels Wel-
lendorf, Virum, jf. L 102 - bilag 6.
Svar:
I forbindelse med høringen om dispositionsforslaget og VVM-redegørelsen for
letbanen fremsatte Lyngby-Taarbæk Kommune ønske om en ændret linjeføring
for letbanen som følge, dels af et stort antal kritiske indsigelser fra borgerne i
høringsfasen, dels af trafikale problemer i det centrale Lyngby på grund af den
forventede store byudvikling i området kombineret med anlægget af letbanen.
Lyngby-Taarbæk Kommune besluttede i den forbindelse blandt andet at redu-
cere antallet af kørespor på Klampenborgvej fra fire til to spor på strækningen
mellem Kanalvejskrydset og Lundtoftegårdsvej.
Hovedstadens Letbane udarbejdede i den sammenhæng et forslag til ændret
linjeføring ad Klampenborgvej og placering af stationen ved Lyngbygårdsvej.
Den ændrede linjeføring og stationsplacering indebærer blandt andet, at ek-
spropriationen af arealer fra boligforeningen AKB’ boligbebyggelse syd for
Klampenborgvej kan undgås, men at det vil være nødvendigt at ekspropriere - i
hvert fald en del af – Statoils tankstation på hjørnet af Klampenborgvej og
Lundtoftegårdsvej, som ligger på et areal udlejet af AKB.
I henvendelsen af 12. februar 2016 fra Niels Wellendorf foreslås en justering af
linjeføring og stationsplacering, således at stationen v/Lyngbygårdsvej placeres
umiddelbart nord for Lyngbygårdsvej ud for højhuset.
Hovedstadens Letbane har i den forbindelse oplyst følgende:
”Den foreslåede flytning af stationen vil medføre en – om end lille – forringelse
af driften af letbanen, og dermed en lidt ringere driftsøkonomi. Ændringen vil
L 102 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 12/2-16 fra Niels Wellendorf, Virum, til transport- og bygningsministeren
1601451_0002.png
endvidere indebære en risiko for en forsinkelse af letbaneprojektet med de eks-
traomkostninger, dette ville kunne indebære.
En flytning af stationen v/Lyngbygårdsvej væk fra grunden med tankstationen
vil kun i begrænset omfang reducere det arealmæssige indgreb i tankstationen.
Det skyldes – som beskrevet i hvidbogen for VVM-tillægget – at der af hensyn
til trafikafviklingen i krydset fortsat vil være behov for lokalt at opretholde det
nuværende antal vognbaner samt busstoppested på Klampenborgvej umiddel-
bart vest for krydset. Trafikafviklingen i krydset har således stor betydning for
bilernes fremkommelighed til og fra motorvejen.
Endvidere vil adgangen fra Klampenborgvej til tankstationen uanset stations-
placering fortsat skulle lukkes, og al adgang til tankstationen derfor skulle ske
fra Lyngbygårdsvej. Det skyldes, at det af sikkerhedsmæssige årsager ikke er
hensigtsmæssigt med en udkørsel henover letbanen.
Spørgsmålet om økonomiske konsekvenser for AKB, herunder evt. mistet leje-
indtægt fremover, vil blive vurderet af ekspropriationskommissionen med hen-
blik på kompensation. Hovedstadens Letbane har informeret AKB og Statoil
herom.
Det samlede indtryk er, at fordelene ved en ændret stationsplacering i form af
et lidt mindre arealindgreb ved tankstationen ikke står mål med ovennævnte
ulemper.”
Jeg kan henholde mig til Hovedstadens Letbanes oplysninger.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt