Fremsat 13-01-2016
1. behandlet / henvist til udvalg 26-01-2016
Betænkning afgivet 15-03-2016
2. behandlet/henvist til udvalg 29-03-2016
Betænkning afgivet 26-05-2016
Tillægsbetænkning afgivet 26-05-2016
3. behandlet, vedtaget 31-05-2016
Ministerområde:
Transport- og Bygningsministeriet
Formålet med dette forslag til en anlægslov for en letbane i Ring 3 er at fastlægge den endelige linjeføring for letbanen med angivelse af stationer m.v. Lovforslaget bemyndiger interessentskabet bag letbanen i Ring 3 (som med lovforslaget skifter navn til Hovedstadens Letbane I/S) til at anlægge og efterfølgende drive letbanen.
Det foreslås desuden, at anlæg af letbanen gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet (VVM). Loven træder i stedet for den VVM-tilladelse, som projektet ellers skulle have haft ifølge de almindelige administrative VVM-regler.
Endelig indeholder lovforslaget en tilføjelse til lov om trafikselskaber, så Hovedstadens Letbane I/S får mulighed for at overlade trafikkøberansvaret til Movia.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 113 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.