L 101 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm., om lovforslaget vil indebære flere omkostninger for virksomheder, der fremover skal have godkendt en byggesag ved et privat firma fremfor af kommunen, til transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 101
Offentligt

MINISTEREN

Transport- og Bygningsudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

2. marts 2016

2016-947

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 1. marts 2016 stillet mig følgende

spørgsmål vedrørende L101–Forslag til ændring af byggeloven, som jeg hermed

skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Transport- og Bygningsud-

valget.

Spørgsmål nr. 4:

Vil lovforslag L 101 indebære flere omkostninger – og i givet fald i hvilken stør-

relsesorden – for virksomheder, der fremover skal have godkendt en byggesag

ved et privat firma fremfor af kommunen, også henset til at nogle kommuner i

dag tilbyder denne service gratis? Ministeren bedes som del af svaret give et par

mulige eksempler på, hvordan virksomheder/projekter af forskellig størrelse

og/eller karakter vil blive påvirket.

Svar:

Jeg kan indledningsvist henvise til min besvarelse af spørgsmål 1 til L 101 –

forslag til ændring af byggeloven, hvor udvalget bad mig kommentere på hen-

vendelser fra Konstruktørforeningen af d. 2. februar 2016 samt spørgsmål 3,

hvor udvalget bad mig kommentere materialet fra Konstruktørforeningens

foretræde for udvalget d. 25. februar 2016.

En række kommuner har valgt at finansiere byggesagsbehandlingen via skatte-

indtægter i stedet for at opkræve gebyrer i forbindelse med den enkelte bygge-

sag. Jeg vil derfor gerne bemærke, at byggesagsbehandlingen således er for-

bundet med omkostninger i kommunerne, selvom der ikke opkræves et gebyr i

forbindelse med den konkrete byggesag.

Behandling af en kompliceret byggesag, hvor der er krav om teknisk bygge-

sagsbehandling, er i dag forbundet med en række omkostninger for bygherren.

For det første skal bygherren eller dennes rådgiver afholde udgifter til udarbej-

delse af dokumentation for, at de tekniske krav til byggeriet er overholdt.

Kommunen skal derefter påse denne dokumentation og vurdere, om kravene er

overholdt. I dialogen med kommunerne oplever bygherrer i dag, at der fra

kommunens side kan blive krævet fremlæggelse af yderligere dokumentation

og gennemførelse af eventuelle ændringer i projektet. Desuden oplever bygher-

rer, at det varierer fra kommune til kommune, hvilke løsninger der kan blive

godkendt.

L 101 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm., om lovforslaget vil indebære flere omkostninger for virksomheder, der fremover skal have godkendt en byggesag ved et privat firma fremfor af kommunen, til transport- og bygningsministeren

Den tekniske byggesagsbehandling i kommunerne kan være tidskrævende og

kan medføre, at bygherren ikke kan få godkendt nye og innovative løsninger,

som der måske ikke er kendskab til i den enkelte kommune, eller kun kan få sin

ansøgning godkendt efter længere dialog og fremlæggelse af yderligere doku-

mentation. Denne proces medvirker til, at projektet risikerer at blive forsinket

og fordyrer byggeriet.

Indførelse af certificeringsordningen betyder, at der ikke længere foretages

teknisk byggesagsbehandling i kommunerne, men at virksomheder i stedet kan

certificeres til som led i projekteringen af et byggeri at udarbejde dokumentati-

on for, at de tekniske bestemmelser i bygningsreglementet er overholdt. Kom-

munen skal således ikke foretage en vurdering af de tekniske løsninger i bygge-

projektet, men alene påse, at det er en certificeret virksomhed, der har udar-

bejdet dokumentationen for projektet.

Det vil sige, at ved opførelse af fx en sportshal eller et etageboligbyggeri, der

efter gældende regler kræver teknisk byggesagsbehandling, vil bygherren få en

større forudsigelighed i planlægningen af byggeprojektet, idet han ikke er af-

hængig af kommunens kompetencer og godkendelse af de tekniske løsninger,

før byggeriet kan igangsættes. En mere effektiv og fleksibel byggeproces træk-

ker i retning af at mindske bygherrens udgifter, og de udgifter for bygherren,

der vil være forbundet med den certificerede virksomheds udarbejdelse af do-

kumentationen skal sammenholdes med, at bygherrer også ved den nuværende

tekniske byggesagsbehandling i kommunerne har udgifter til dokumentation

mv. I forlængelse heraf kan der peges på, at hensigten med forslaget om en

certificeringsordning er at sikre en mere effektiv, ensartet og smidig bygge-

sagsbehandling for at styrke byggeriets vilkår.

De nærmere betingelser for certificeringsordningen fastlægges ved bekendtgø-

relse. Det vil fremgå af bekendtgørelsen, hvilke krav der stilles til certificering-

sorganer og til de virksomheder, der ønsker at blive certificeret. Det er derfor

endnu ikke muligt at stille eksempler op for betydningen for omkostningerne i

konkrete projekter. Principperne for implementeringen af certificeringsordnin-

gen og ændringen af den tekniske byggesagsbehandling vil være, at regulerin-

gen skal sikre de nødvendige hensyn til sikkerheden og kvaliteten i byggeriet.

Samtidig skal der ikke stilles unødvendige og fordyrende krav til byggeriet.

Jeg har i forbindelse med høring af lovforslaget noteret mig, at der generelt er

opbakning i branchen til indførelse af en certificeringsordning, som erstatter

den tekniske byggesagsbehandling i kommunerne.

Side 2/3

Med

venlig

hilsen

Hans Chr. Schmidt

Side 3/3