MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. februar 2016
2016-947
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 4. februar 2016 stillet mig følgen-
de spørgsmål vedrørende L 101 – Forslag til lov om ændring af byggeloven, som
jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Transport- og
Bygningsudvalget.
Spørgsmål nr. 1:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. februar 2016 fra Konstruk-
tørforeningen, jf. L 101 - bilag 4.
Svar:
Transport- og Bygningsudvalget har bedt om besvarelse af Konstruktørforenin-
gens henvendelse af d. 2. februar 2016 til Lennart Damsbo-Andersen (S) vedrø-
rende ændringen af byggeloven. I henvendelsen giver Konstruktørforeningen
udtryk for bekymring i forhold til, om lovforslaget vil leve op til formålet om at
forenkle byggeriet. Konstruktørforeningen vurderer, at indførelsen af en certi-
ficeringsordning kan komplicere byggeprocessen, skabe uklarhed om ansvar i
byggeriet samt, at økonomiske hensyn kan tilsidesætte hensynet til kvaliteten i
byggeriet.
Formålet med ændringen af byggeloven er at gøre det lettere og enklere at byg-
ge. En effektiv byggesagsbehandling af høj kvalitet er en vigtig forudsætning for
produktivitet og vækst i byggeriet.
Som led i byggesagsbehandlingen påser kommunerne i dag, at byggeriet over-
holder byggeloven og anden relevant lovgivning fx lokalplanen. For komplice-
ret byggeri, som fx etagebyggeri, godkender kommunerne også de tekniske
løsninger, der er valgt i byggeriet, for eksempel installationer, isolering og pla-
cering af brandtrapper. Denne opgave kræver betydelige tekniske kompetencer
i kommunen, og mange bygherrer oplever stor forskel i sagsbehandling af
komplicerede byggesager i de enkelte kommuner. Det betyder, at der er stor
forskel på, hvilke tekniske løsninger, der tillades fra sag til sag.
Det betyder også, at der kan være store dokumentationskrav og vanskeligheder
forbundet med at få godkendt nye løsninger, som kommunen ikke kender til.
Dette forlænger byggesagsbehandlingen og fordyrer i sidste ende hele bygge-
projektet.