Svar på L1 – spm. 98
9. november 2015
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan nedskæringer på henholdsvis forskning og
uddannelse forventes at påvirke udviklingen i BNP på kort, mellemlangt og langt
sigt?
Svar
Det offentlige forskningsbudget har i en årrække ligget betydeligt over 1 pct. af
BNP. Regeringen har på FFL16 tilpasset forsknings- og udviklingsbevillingerne så
forskningsbudgettet i 2016 udgør 1,01 pct. af BNP. Det indebærer en reduktion
på ca. 1,4 mia. kr. i 2016 i forhold til det tekniske FFL16.
Regeringens målsætning er, at de offentlige investeringer i forskning og udvikling
fortsat skal udgøre mindst 1 pct. af BNP. Regeringens ambitioner vedr. forskning
og udvikling er således fortsat høje – også set i et internationalt perspektiv.
Der er ikke empirisk belæg for at vurdere, hvordan tilpasningen af det offentlige
forskningsbudget i 2016-2017 vil påvirke udviklingen i BNP. Generelt vil effekten
af et ændret forskningsbudget på BNP bl.a. afhænge af, i hvilket omfang de kon-
krete midler direkte ville have ført til viden, idéer mv., der på kort eller længere
sigt ville generere faktiske innovationer i virksomhederne. Dette kan ikke vurde-
res, hverken konkret eller generelt. Endvidere vil effekten afhænge af, i hvilket
omfang og på hvilken måde den offentligt finansierede forskning eventuelt erstat-
tes af virksomhedsfinansieret forskning.
Uddannelsesområdet omfattes fra 2016 af et omprioriteringsbidrag på 2 pct. årligt.
Det indebærer, at uddannelsesområdet, der tidligere har været underlagt særlige
ordninger, fremadrettet skal bidrage til omprioritering og effektivisering på linje
med andre statslige driftsområder.
Det er vurderingen, at uddannelsesområdet, der over en årrække har oplevet en
betydelig stigning i aktiviteten og dermed indtægtsgrundlaget, på samme måde
som andre statslige områder, kommuner og regioner vil kunne realisere effektivi-
seringsgevinster som følge af f.eks. smartere indkøb, automatisering, digitalisering
samt bedre organisering af arbejdet.
Det er derfor forventningen, at uddannelsesområdet kan bidrage til omprioritering
og effektivisering uden, at det påvirker uddannelsesniveauet eller kvaliteten af
uddannelserne, hvorfor udviklingen i BNP på kort, mellemlangt eller langt sigt
forventes at være upåvirket.